Sommerferie 2010: Fredag den 23. juli var sidste dag Mikkel og Sofie lavede SommerSummarum i Amager Strandpark inden redaktionen drager til Tangkrogen i Århus. Sidste Københavnerdag blev fejret med jul i juli.

Mere SommerSummarum:

SommerSummarums hjemmeside

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Jul i juli i SommerSummarum

Dårlige anmeldelser har aldrig generet Regner Grasten, så selv om hans 2005-udgave af “Bølle Bob og smukke Sally” i den grad skrabede bunden i anmeldernes stjernekasser, er der nu produceret endnu en film. Gunnar Geertsens numre fungerer stadig i 2010, og “Bølle Bob – alle tiders helt” er den bedste Bølle bob-film til dato, men det er synd at den er lavet som traditionel spillefilm og ikke som musical

”Bølle Bob – alletiders helt”

Instruktør: Martin Schmidt

Genre: Familiefilm

Land: Danmark

Distributør: United International Pictures

Premieredato: 15. juli 2010

Af Peter Kock Henrichsen

Siden “Bølle bob og smukke Sally” i 2005 er skuespillerne heldigvis skiftet ud. For efter 6 “Anja og Viktor”-film og “Askepop” tror jeg de fleste efterhånden er lidt trætte af Sofie Lassen-Kahlke og Karl Bille. Robert Hansen er det dog stadig ikke lykkedes at si fra, så han fortsætter karrieren med kedelige og undværlige biroller i danske spillefilm, denne gang som én af de tossede forbrydere, som jeg synes er filmens mindst interessante element.

God besætning

Bortset fra det, er besætningen ellers overraskende god. Henning Jensen spiller fabelagtigt og troværdigt som den onde borgmester i Lillby, og Tommy Kenter er virkelig bamset hyggelig og skøn som politimester Quest. 12-årige Thomas Norgreen Nielsen spiller Bølle Bob, og selv om replikkerne kører lidt stift og han ikke når op på Macaulay Culkin-niveau, når temaet bliver drejet over på “Alene Hjemme”, er han nu stadig ganske sød og sjov i rollen. Helt fænomenalt spiller Julie Wentzel Olsen som Bobs klassekammerat Lise Mette – hun tager ubetinget prisen for den bedste af børneskuespillerne.

Forudsigeligt men underholdende tema

Filmens tema, om skolen i Lilleby der skal lukkes af den onde borgmester, og Bølle Bob og klassekammeraterne der danner en modstandsgruppe, er selvfølgelig rimelig forudsigeligt, men jeg synes ikke det gør så meget for underholdningen er stor lige fra begyndelsen. Jeg grinede højlydt indtil flere gange, for nok er humoren også falde-på-halen-komedie-agtig, men når Henning Jensen stiller op i skolegården i et jakkesæt der er eksploderet, og med en frisure der er nummeret værre end Einsteins, er det så gennemført, at det er meget svært ikke at grine.

Danser godt, synger ok

Børnene i Bølle Bob danser rigtig godt. Fedt! De synger ok, og mindst lige så godt som børnene fra Hornum Skole gjorde det i 1978 i Gunnart Geertsens originalversion. Mange kalder niveauet MGP, og synes der er langt op til stemmerne og produktionerne i for eksempel Disneys High School Musical, og det er der meget sandhed i. Men med modsat fortegn synes jeg ikke det er noget problem. Jovist er vi i biografen og har betalt for billetten, så det skal være godt, men sange- og dansescener behøver efter min mening ikke være så velpolerede og efterproducerede som i High School Musical. Et uopnåeligt niveau for almindelige børn, der ikke lige har talent og pressende forældre som Justin Timberlake og Britney Spears (der jo begge trådte deres barnesko hos Disney).

Alt behøver ikke være perfekt

At det er tilladt at ramme lidt ved siden af en tone en gang i mellem, tror jeg får flere børn til at føle glæde ved sang, dans og musik. Og Bølle bob er med tilhørende CD vel netop også tiltænkt som noget børnene skal gå hjem og efterligne efter biografturen – måske i skolens musiktimer. Selvfølgelig er det lidt ærgerligt at ingen af de medvirkende spiller rigtigt på instrumenter, og specielt undrer det mig at læse, at Thomas Norgreen Jensen (Bølle bob) rent faktisk spiller trommer til hverdag, men at man så har placeret en pige på trommerne som ikke kan spille?

Havde været endnu bedre som musical

Historien i Bølle bob er sød og velkomponeret, og jeg morede mig ganske godt undervejs. Eneste undtagelse var en meget kvalmende ny sangtekst om en far der surfede internetporno og ikke kunne lade piger være i fred han havde drukket to øl. Hvad lavede den lige dér, midt i en børnefilm? Dog var begyndelsen klart at fortrække og der blev sluttet meget hurtigt af – alt for hurtigt. Den store musical som skulle redde skolen bestod kun af ét nummer, og det ærgrede jeg mig virkelig meget over.

Endelig en dansk børnefilm, hvor der er gjort noget ud af musik og sang, og så vælger instruktør Martin Schmidt som han selv siger, at gøre den til en almindelig dramatisk spillefilm og ikke nogen musical. Jeg talte kun 5 numre og så 2 numre der blev afbrudt midtvejs. Det er jo nærmest utilgiveligt. Når jeg tænker på hvor godt “Andeby” og “Du a gi dua” lød, er det helt uforståeligt, at man ikke spillede mindst dobbelt så mange numre med de sang- og danseglade børn og unge, og tog chancen med en musical, som traileren også antyder det er.

Hvad synes du om “Bølle Bob”?

Laura, 7 år, Karlslunde

Jeg synes filmen er rigtig god, især sangen og dansen. Bøllebob var sjov og sej og Lise Mette var sød. Politimanden var også sjov, men skoleinspektøren var kedelig og ikke særlig sød. Valde var god til at spille og også sjov og modig, men det med pistolen var uhyggeligt. Der var også en som ville købe et nyt slips, han var også rigtig sjov. Borgmesteren var irriterende. Jeg kunne rigtig godt lide filmen.

Pia (mor til Laura), Karlslunde

Filmens store styrke er dens sange, som også fylder en del i filmen, der er både gamle og nye, og dansenumrene er også rigtig gode. Mille Dinesen, Kirsten Norholt, Allan Olsen og Tommy Kenter er supergode, men også Robert Hansen spiller godt i en mindre rolle. Ind i mellem lyder replikkerne ikke helt naturlige, men generelt er de ret sjove. Der er lidt Emil fra Lønneberg over Bøllebob – intentionerne er altid de bedste ifølge Bøllebobs tankegang, men det går ikke altid som han forestiller sig. Musiknumrene passede godt ind i filmen, både nye og gamle, med undtagelse af den hvor faderen surfer internetporno – det er jo en børnefilm – men første vers og de øvrige sange var ellers gode. Alt i alt en hyggelig familiefilm.

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Bølle bob – alle tiders helt

“Shrek -Den lykkelige” fuldender trilogien i en både morsom og spændende afslutning, og vil man tage den perfekte afsked med trolden, bør man gøre det i 3D.

”Shrek – Den lykkelige”

Instruktør: Mike Mitchell

Genre: Animation

Land: USA

Distributør: United International Pictures

Premieredato: 8. juli 2010

Af Peter Kock Henrichsen

Shrek bor endelig sammen med sin elskede Fiona, og sammen har de tre skønne troldeunger, der bøvser og prutter sig igennem hverdagen. Men når alt — simpelthen alt — går op i lortebleer og babysitning, kan en rigtig trold som Shrek ikke undgå at savne sit gamle, dyriske trolde-jeg: Dengang han var efterlyst på alle træer og kunne rulle sig ubekymret i mudder. Fiona synes Shrek skulle tage at glæde sig over sin dejlige familie i stedet for at længes tilbage til ungkarletiden, men sådan har Shrek det ikke i sit hoved. Inden han ser sig om, har han forladt familie og skrevet under på en uhyggelig kontrakt leveret af den gennemsyrede grusomme Rumleskaft.

Endnu flere 3d-biografer

Efterhånden kommer alle animationsfilm i 3-4 forskellige versioner i biograferne, alt afhængig af om man ønsker dansk eller original tale, 3D eller 2D. Jeg nappede dansk tale og 3D-versionen sammen med 100 glade børn og forældre i Falkoner Biografens bio 1. Det var næsten en premiere, for Nordisk Film og Cinemaxx har netop udvidet med yderligere 12 biografer der kan vise 3D-film, og Falkoner Biografen er en af dem. Dels kræver det nyt lærred og dels en ny fremviser der kan polarisere filmen, så den skiftevis passer til 3D-brillernes højre glas og venstre glas.

Gysende godt i 3D

Shrek – Den lykkelige har så mange dramatiske Halloween-agtige naturbaggrunde. Starten minder næsten om Tim Burtons “Sleepy Hollow”, og der er netop noget ekstra uhyggeligt ved gyserscanarier, når man som tilskuer bliver smidt midt ind i dem, fordi man har været så uforsigtig at iføre sig et par 3D-briller. Jeg sidder allerede og tænker, at gyserfilm må blive det næste store vi skal se i 3D.

Et vellykket rodesammen af drama og eventyr

De fuldstændige spraglede figurer i Shrek: de tre små grise, æslet, den bestøvlede kat, troldeungerne og Fiona og Shrek, har egentlig altid været morsomme fordi de er så forskellige både i udseende og personlighed. Det er som at se 10 eventyr rodet sammen, og det kan være forvirrende i et struktureret voksenhoved, men er det bestemt ikke i børnenes. Strukturen blev for min del reddet af et rigtig godt plot, med Rumleskaft som den onde der ønsker at overtage verdensherredømmet. Islæt fra Star Wars- og Terminator-filmene, i form af Fiona som leder af en troldeoprørshær, gjorde bestemt heller ikke temaet kedeligere.

Den bestøvlede kat snupper jeg

Min lykke var dog først rigtig gjort da den – nu overvægtige – bestøvlede kat entrerede scenen. Stemmeføringen af Kristian Boland er intet mindre en genial til det arrogante korpus af en kat, og hvor betyder det dog meget at stemme og karakter passer sammen. Jan Gintberg som æslet, burde også have en pris, for uanset hvem han lægger stemme til i tegnefilm og animationer, kan man simpelthen bare ikke lade være med at smile.

Selvom afslutninger i eventyr plejer at være meget forudsigelige, var det alligevel spændende til sidste scene i “Shrek – Den lykkelige”. Det var sidste film i Shrek-serien, og det var en rigtig vellykket afslutning. Skønt, at der er nogen der ved hvornår man skal stoppe, inden det bliver Regner Grasten-pinligt med 4′ere, 5′ere og 6′ere. Hvis Dreamworks-teamet ikke længere skal bruge “Den bestøvlede kat”, giver jeg den gerne fløde, mus og logi, mod daglig sort humor som betaling.

Mere om “Shrek – Den lykkelige”:

Officiel side

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Shrek – Den lykkelige

Sommerferie 2010: “Alle skal synge, det er parolen, Vi holder sammen i tykt og i tyndt …” En gammel spejdersang, som på to linjer fortæller hvad dette højskoleophold dybest set handler om. Når du dertil lægger aktiviteter som tømmerflådesejlads på en lille sø, historiefortælling og skuespil, fremstilling af rustninger, hjelme, våben og skønjomfrukjoler og -hatte, kampe mellem forskellige hold, bagning af snobrød, badning ved søen, så er vi ved at være der. Jeg kunne faktisk blive ved, men jeg tror du er med.

Af Pia Andersson

Vi er på Middelalderkursus på Familiehøjskolen Skærgården, cirka syv kilometer fra Herning. Det er aktiv ferie for børn fra tre år og opefter (men yngre børn er også velkomne) og deres (bedste)forældre, og de voksne leger også med. Synes du det lyder som en blanding mellem spejderlejr og rollespil, er det ikke helt ved siden af, og så kommer der oven i købet også lidt danmarkshistorie med. Men det er en historietime, som du aldrig har oplevet den i skolen. Lad os starte fra begyndelsen.

På højskole — sammen

Jeg skulle holde en uges ferie med min datter på syv, og far skulle arbejde og måtte blive hjemme. Vi talte lidt om at tage på nogle forskellige endagsture til Tivoli og Zoologisk Have, men da jeg selv tidligere havde overvejet at tage et højskoleophold for mig selv, fik jeg hurtigt tanken om, at vi måske kunne tage på et sammen. Jeg søgte på nettet og fandt frem til Familiehøjskolen og temaet middelalderen. Min datter var straks med på ideen, så vi fik tilmeldt os.

11 års blodig borgerkrig i Danmark

På Herning station havde vi bestilt transport via skolen, og vi var fire hold børn med forældre/bedsteforældre, som stod og ventede, flere med hjemmelavede våben og skjold. Vi blev hentet af en kriger i udrustning, som fik os transporteret til skolen, og aktiviteterne startede allerede om aftenen med lege og hygge.

Mandag morgen gik vi i gang for alvor. Dagsprogrammet starter altid med morgensamling, som består af morgensang (alt fra Mariehønen Evigglad til Danse i Måneskin og Nattergalen, kender du den og selvfølgelig Alle skal synge), historiefortælling og dagens program. Det overordnede tema var 11 års blodig borgerkrig i Danmark i årene 1146-1157 og kongerne Svend, Knud og Valdemar. Disse år har magtkampe, bedrag, intriger, en lille smule kærlighed — og så selvfølgelig krig. Historierne, som fortælles både morgen og aften, sidstnævnte endda med skuespil, hænger sammen med dagens aktiviteter.

Riddere, skønjomfruer og undrende bikini-babes

I de første to dage fremstilles der rustning, kjoler, våben, skjold og bannere, og den første kamp udkæmpes. Lidt grænseoverskridende for flere af os voksne. Da vi sneg os af sted langs søens bred for at fjenden ikke skulle opdage os, kunne jeg ikke undgå at bemærke de solbadende bikini-babes og strandløver, som lå og kiggede undrende på os, men da kampen først var i gang og adrenalinen pumpede, var teenagerne totalt glemt. Og når jeg kan abstrahere fra dem, kan alle, for jeg er normalt ikke ret god til ”den slags”.

Søslag på tømmerflåder

Tredje dag var der udflugt til Himmelbjerget, Øm klosterruin og Silkeborg Rovfugleshow, som alle absolut levede op til forventningerne, og om aftenen var der middelalderbio, Vølvens forbandelse. Så var der lidt tid med fred og snobrødsbagning, før det sidste og afgørende slag blev udkæmpet på tømmerflåder og en enkelt kano (redningsveste findes selvfølgelig). Sidste dag blev brugt på festforberedelser til om aftenen, hvor den store forsoningsfest blev afholdt.

Når ildsjæle brænder

Så var ugen slut og det blev tid for afgang og afsked. Hele kurset blev drevet af nogle fantastiske ildsjæle, og når ildsjæle brænder, ja, så får vi andre varmen. Selvom jeg ikke er så god til at lege, var det meget svært ikke at blive revet med af entusiasmen og stemningen, som var helt forrygende, blandt både børn og voksne.

Der var en hjælpsomhed og en samarbejdsvilje, som havde givet de største spejderledere tårer i øjnene, og alt i alt kan jeg kun give kurset mine varmeste anbefalinger, hvis du og dine forældre ønsker en anderledes ferie, hvor man ikke bare ligger ved en pool hele dagen eller er i vandland. Ikke fordi der er noget galt med dette, men en aktiv familieferie giver så meget til både børn og voksne, og man lærer sider af sig selv, som man ikke vidste man havde. Jeg gjorde i hvert fald.

Link:

Familiehøjskolen Skærgården

Silkeborg Rovfugleshow

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Ta’ på familiehøjskole i sommerferien

Disney: Så er “Prinsessen og Frøen” udkommet på DVD og Blu Ray, en skøn gammeldags tegnefilm til én af de sommerferiedage, hvor solen har tænkt sig at blive væk.

”Prinsessen og frøen”

Instruktør: Clements & Musker

Genre: Tegnefilm

Land: USA

Distributør: Disney Pictures

Premieredato: 15. juni 2010

Af Peter Kock Henrichsen

“Prinsessen og Frøen” rummer en rigtig sød historie i en film spækket med musik og sange – næsten en musical. Endelig er det også en Disney-film der kan ses af de allermindste, for der er mere oplevelse end der er en svær historie i den — og så er der masser af synge med på.

Først fik USA en sort præsident, og nu er Disney så også begyndt at lave tegnefilm om de sortes jazz i New Orleans i 20′erne. Man kan godt mærke, at der er en opblødning på vej. Skønt! Der er ikke så meget voksenhumor i “Prinsessen og frøen” som der fx er i “BOLT”, men der skal selvfølgelig også være plads til tegnefilm der bare er søde og romantiske. Bemærk lige at “Prinsessen og Frøen” er en TEGNEFILM som i “gamle dage” — ikke en computeranimation.

Læs 12-årige Andrea Hilgart’s anmeldelse af “Prinsessen og Frøen”.

Bonusmateriale DVD

• Slettede scener
• Prinsesseportræt-spil
• Kommentarspor med filmskaberne

Blu-ray Ekstra

• Slettede scener
• En prinsesse bliver til
• Skurken forhekses
• Tilbage til håndtegnet animation
• Disney legenden
• Disneys nyeste prinsesse

Vind
“Prinsessen og Frøen”

Svar: ildfluen hedder Ray.

Vindere: Malene Jeppesen, Roskilde – Selma M. Andersen, Herning – Julie J. Lund – Odense SØ

Mere “Prinsessen og frøen”:

Officiel side

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Prinsessen og Frøen på DVD og Blu Ray

Sommerferie 2010: Til stor glæde for børnene er Sofie og Mikkel atter værter på SommerSummarum, der startede op på en ny, herlig sommersæson i mandags. Vi fulgte Mikkel og Sofie og resten af holdet bag udsendelsen, den første morgen.

Af Peter Kock Henrichsen

Tiøren ved Amager Strandpark syder af liv, og klokken er ikke engang slået otte. Flere hundrede københavnske børn og deres forældre har allerede lært, at det kan betale sig at stå tidligt op på sommerferiens første dag, når man kan komme ned og møde Sofie og Mikkel i levende live, og samtidig se hvordan DR’s B&U-afdeling laver live-tv. Sidste år på årets første SommerSummarum-dag, var der ikke tiendedel af dem, der er mødt op i dag.

Generalprøve i de sidste minutter

Mens børnene hjemme i stuerne sidder og ser tegnefilm mellem otte og halvni, øver Mikkel og Sofie sammen med kamerafolkene, hvordan dagens konkurrence udføres i praksis. Der bliver testet lyd: kan Mikkel og Sofie nu høre de børn der ringer ind via telefonlinjen, og virker Quizmonstrets mikrofon nu også som den skal, med en forvrængning af stemmen. Syv-otte børn følger TV-holdet forventningsfuldt og ganske tæt på, men de fleste børn står nu klar oppe ved den lave, sorte træscene, hvor Mikkel og Sofie går på om mindre end en halv time.

Morgenkaffe i græsset

Klokken 8.20, 10 minutter før Mikkel og Sofie går på, stiller produceren sig op på scenen og byder velkommen til alle de fremmødte. Mange forældre har slæbt termokaffe med og sidder i græsset og nyder at børnene er beskæftiget, og en lille transportabel kaffevogn, som intet har med DR at gøre, har fundet vej ned til stranden og opsnuset, at der også er forældre der er kommet så tidligt af sted, at de ikke har nået at få morgenkaffe. Produceren gør opmærksom på, at det er børne-fjernsyn de skal til at lave, og at forældrene derfor bedes holde sig i baggrunden.

SÅ begynder det

Klokken 8.27, Mikkel og Sofie går på scenen, og øver Amager Strandparks største “GODMORGEN!” med ungerne, der snart ikke kan vente længere. Så lyder titelmelodien i højttalerne – SommerSummarum starter for alvor! Lange farvestrålende og sølvskinnende guirlander bliver skudt op i luften, og børnene flokkes om at nå dem først, mens de elegant daler til jorden. De fleste kigger sig undrende omkring, i tvivl om programmet virkelig er begyndt, for der er ikke nogen forskel på generalprøverne og nu. Mikkels og Sofies stemmer kommer ikke ud i højttalerne, og de børn der bliver interviewet kan heller ikke høres på pladsen.

Men sådan er det også at overvære direkte tv. Selv om lyd og udsyn ikke altid er lige godt, og der er pauser mens børnene hjemme i stuerne ser tegnefilmene, er et morgenbesøg hos SommerSummarum alligevel en af sommerferiens bedste, gratis og hyggeligste børneoplevelser. Og så kan man få Sofie og Mikkels autograf bagefter!

Husk: Morgenprogrammet SommerSummarum er gratis og kræver ikke billetter. Bare mød op. Det er cirkusforestillingerne i “Cirkus Summarum” om eftermiddagen, man skal købe billetter til.

Mere SommerSummarum:

SommerSummarums hjemmeside

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

SommerSummarum 2010 – første dag bag kameraet

Ungdomsanmelder Andrea Becker Hilgart tog ind for at se “Nanny McPhee”.

”Nanny McPhee”

Instruktør: Susanna White

Genre: Komedie/ Familiefilm /Fantasy

Land: England

Distributør: United International Pictures

Premieredato: 10. juni 2010

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart

På en gård langt ude på landet i England bor en lille familie bestående af tre børn og en mor. Faderen er i krig, så moderen må klare det hele selv, det vil sige passe børnene og gården og forsørge familien skønt de ikke har så mange penge. Samtidig prøver hendes svoger konstant at få hende overtalt til at sælge gården og værst af alt, at gøre hele gården klar til fint besøg.

Børnenes rige fætter og kusine kommer nemlig og skal bo hos dem, da krigen er meget slem i London hvor de bor. Det starter ikke helt perfekt da fætteren og kusinen kommer en dag for tidligt og starter med at opføre sig næsvist over for de andre. Alt er noget rod og moderen er ved at få spat, da pludselig Nanny Mcphee dukker op og laver magiske mirakler…

Bedst i biografen

Det var en rigtig skøn film, med masser af fantasy og eventyr og der er rent faktisk ikke så meget at brokke sig over. Jeg vil bare sige det sådan at jeg er glad for at jeg så den i en biograf og at jeg havde købt slik, for ellers tror jeg at den havde kedet mig lidt. Altså, det er altid sjovest at se den sammen med nogen, men i det her tilfælde var det altså et stort plus! Men bortset fra det var det i det hele taget en god film, fuld af uforudsigelige overraskelser.

Ringe animeret

Der var nogle scener i filmen der var blevet animeret vildt dårligt. F.eks. et sted hvor en af grisene fløj igennem luften. Det så utroligt kunstigt ud, og det er det der gør at man mister interessen en smule. Det er nok også mest en film for børn i 7-11 års alderen og det kunne jeg også mærke da jeg trådte ind i biografen hvor de fleste børn var omkring de 9-10 år.Men du skal tage ind og se denne her film hvis du elsker fantasy og film med overraskelser!

- Hvad synes du om “Nanny McPhee”?

Sarah, 11 år, Birkerød

Jeg syntes at filmen var god og på nogle tidspunkter super sjov. Det var sjovt at se hvordan Nanny McPhee forandrede sig fra grim til smuk. Det bedste sted i filmen var til sidst hvor faren kom hjem fra krigen. Den var sjov fordi at de sagde nogle sjove ting. Jeg syntes ikke at skuespillerne var super gode, eller jo Nanny McPhee var okay, men de andre var ikke lige så gode. Jeg syntes ikke at de levet sig ligeså godt ind i deres roller som Nanny McPhee. Men det var en god film, måske mest til piger, jeg tror ikke at drenge vil syntes den var ligeså god og sjov som piger.

Peter, 40 år, København

Omgivelserne og ungerne i “Nanny McPhee” er rigtig søde, og elsker man dyr og film som “Babe – den kække gris”, vil man også elske “Nanny McPhee”. Der var utrolig meget hygge og varme i filmen som i “Børnene i Bulderby”, og den er afgjort for mindre børn, der er er langt fra teenageårene. Historien havde lidt Harry Potter-magi over sig, men plottet var meget rodet. Grunden til jeg ikke følte mig så underholdt, var at man havde glemt voksenhumoren, som de fleste børnefilmsproducenter ellers altid husker nu om dage. Da jeg gik ud af biografen, kunne jeg høre på en mor, at hun også syntes det havde været en lang affære at komme igennem, men hendes 8-årige søn sagde højlydt: “Den var go’!” og smilede helt op til ørerne.

Mere om “Nanny McPhee”:

Officiel side

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Nanny McPhee

TOY STORY: TOY STORY 2 fra 1999 er blevet genudgivet i en specialudgave, som optakt til TOY STORY 3, der får premiere i biograferne til sommmer.

TOY STORY 2 – specialudgave

Genre: Animation

Produktionsår: 1999

Spilletid: 89 minutter

Distributør: Disney

Udgives: 20. april 2010

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart

Da Woody vil redde sin ven fra at blive solgt på et loppemarked går det galt, og det ender med at han selv ligger på bordet for ting der skal sælges. I det samme kommer en ond legetøjssamler forbi og opdager Woody, som er det eneste han mangler i sin ”Woody samling”, og da ikke han må købe ham, kidnapper han den i stedet. Woodys venner Buzz Lightyear, grisen Basse, dinosauren Rex og resten af flokken tager ud på et farefuldt eventyr og gør alt hvad de kan for at finde Woody og få ham bragt tilbage i sikkerhed, men i mellemtiden har Woody fået nye venner og er snart ikke så sikker på om han vil tilbage til sit gamle liv.

Flot animation

Animationen i filmen var super flot. Især legetøjet var rigtig godt lavet og der var så mange små detaljer. For eksempel de små ”dræber aber” var super sjove, da de er fra et spil jeg selv har spillet. Men der er dog et lille minus ved Anders, som er Woody og resten af flokkens ejer, som jeg syntes var knap så godt lavet. Han passede slet ikke ind i alt det andet. Men alt i alt var det rigtig flot lavet og super god animation.

Kedelig i starten

I starten var filmen ret kedelig og jeg sad tit og kiggede på hvor lang tid der var tilbage af den, men lige som en bog blev den mere spændene jo længere man kom ind i den. Grunden til det var, at det var en klar drengefilm, med alt det action. Ellers var det en sød historie om venskab og den mindede en smule om filmen Bolt.

Ekstramateriale

Selve TOY STORY 2 er jo en gammel film fra 1999, men er blevet udgivet med ny ekstramateriale med mere. Der er masser af ekstramateriale, men det er altså slet ikke noget at råbe hurra for. Det var faktisk ret kedeligt. Der var en ting det var sjov at se og det var om de nye figurer som de har lavet til TOY STORY 3. Ellers så var det mest om dem der har været med til at lave filmen, hvornår de startede med at vise interesse for computer animation og hvordan det var at lave filmen.

Andrea Becker Hilgart, 12 år

Vind TOY STORY 2

Løsning: Jessie

Vindere: Rasmus Jensen, Kbh. N, Henriette Bundesen, Odense C.

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: TOY STORY 2 – specialudgave

Animation (3D): Andrea Hilgart på 12 år har anmeldt Påskens animationsfilm fra Dreamworks “Sådan træner du din drage” – en rigtig positiv oplevelse.

”Sådan træner du din drage”

Instruktør: Chris Sanders, Dean DeBlois

Genre: Animation

Land: USA

Distributør: United International Pictures

Premieredato: 25. marts 2010

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart

Filmen handler om en ung viking ved navn Hikke, som bor på en ø som hans far styrer. Hikke drømmer om at blive dragedræber lige som alle de andre vikinger, men da Hikke hverken har evnen eller styrken til det, og kan ikke få sig selv til at gøre en drage fortræd, er han sendt i lære som smed i stedet, og han bliver betragtet som en svækling af alle øens beboere.

Angrebet på “Natteskygge”

Øen bliver ofte angrebet af drager som tager deres mad og bringer stor ødelæggelse med sig. Men en dag under et angreb går Hikke ud for at skyde efter en drage. Han skyder et net af sted ud i mørket, og han rammer en ”Natteskygge”. Den farligste af alle dragerne, og han ser den styrte ned i en skov. Dagen efter går han hen i skoven for at se om natteskyggen stadig skulle lægge der, og det gør den. Men i stedet for at dræbe dragen og bevise over for alle, og ikke mindst Astrid som er den smukkeste og dygtigste af alle dragedræber lærlingene, at han ikke er så ubrugelig, slipper han den sårede drage fri.

Dragen er såret og kan næsten ikke flyve, så den lander bag nogle klipper. Hikke går de efterfølgende dage ned for at se til dragen og det ender med at de bliver gode venner. Hikkes far beslutter at lade Hikke prøve sig som dragedræberlærling, og da ikke han vil skuffe sin far siger han ja.

En film med budskab

Sådan træner du din drage, har ikke kun en super god historie i sig, men også et godt budskab. I denne film, er det vikingerne der dræber dragerne og ødelægger deres levested og egentlig er det en stor fejltagelse, men i det virkelige liv er det jo menneskerne som dræber dyrene og ødelægger regnskovene, og det skal vi stoppe med, for det går kun ud over os selv. I filmen finder de bare ud af at leve med dragerne, og stoppe med at gøre dem fortræd – det kunne vi også lære noget af.

Gode effekter

Hvis man skal se denne film, så vil jeg klart anbefale alle at se den i 3D. Det er en rigtig fed oplevelse, at man næsten er en del af det univers. Jeg sad og havde det som om at det var mig der red på dragen, så det kildede helt i maven hver gang de fløj ned ad. Dreamworks som har lavet filmen, har virkelig fået fat i alle de gode detaljer som for eksempel da Hikke har sluppet dragen fri, og den kaster sig vredt over ham og da Hikke så går igen, er han så bange så han ikke kan stå på benene, så de bliver så slatne så han vælter. Hele filmen er fantastisk godt lavet og de har fået gode effekter med.

Ikke kun for drenge

Da jeg så traileren til filmen, troede jeg at det var en ren drenge-film, men der tog jeg fejl. Det er en hylende grinagtig film, med sjove kommentarer hele tiden: ”Så bryder ravnerok løs! Ja, i mine underbukser, det var godt jeg tog et ekstra par med.” Var bare en af de morsomme indskydelser. Men det hele var ikke kun morsomme sætninger og sjove scener, for der var både spænding og kærlighed med. En film for både piger og drenge. Filmen er virkelig vellykket og den er hverken kedelig, eller for voldelig, tværtimod en rigtig sød historie om venskab.

- Hvad synes du om “Sådan træner du din drage”?

Mikkel, 18 år, Birkerød

Det er utroligt som folkene fra Dreamworks kan blive ved med at spytte guldkorn ud. ”Sådan træner du din drage” er i sandhed en værdig arvtager til succeserne ”Shrek” og ”Madagascar” og hvad de ellers hedder alle sammen. Historien er original og har et spændende persongalleri, om end der ikke er blevet skabt nogen ny Scrat (egernet fra Ice Age red.). Graffikken er som et altid et kapitel for sig selv, og Dreamworks formår endnu engang at forbløffe med deres tekniske kunnen. Endnu flottere bliver det selvfølgelig når filmen ses i det famøse 3D format, som alle film i dag åbenbart vises i. ”Sådan træner du din drage” en virkelig god film der med garanti vil kunne underholde alle i familien med dens humor men også dybde . Et sikkert hit her i påsken.

Peter, 40 år, København

Skøn animation, hvor jeg virkelig faldt for seje Astrid. Når Hikke flyver rundt på natskygge oppe over skyerne, er der et eller andet helt fortryllende og romantisk, som næsten giver mig tårer i øjnene. Virkelig smukt. Robert Hansens stemme er dog den jeg mindst holder af – den er underlig hæs og bare ikke velegnet til voiceover. En dejlig animation, med en anderledes historie. Vikinger kan man aldrig få for mange af i Danmark.

Mere om “Sådan træner du din drage”:

Officiel side

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Sådan træner du din drage

“Dumbo” er en sød Disney klassisker som alle børn skal se i deres barndom. Men det er også en 70 år gammel tegnefilm, som har lidt svært ved at hamle op med moderne stjerneskud som “Prinsessen og Frøen”.

Dumbo

Genre: Tegnefilm

Produktionsår: 1941

Spilletid: 61 minutter

Distributør: Disney

Udgives: 16. marts 2010

Af Peter Kock Henrichsen

Da den lille elefant Dumbo kommer til cirkus for første gang, bliver han drillet på grund af sine store ører. Hans ven, musen Timothy, gør sit bedste for at hjælpe ham, men de store ører skaber hele tiden nye problemer. Men så pludselig en dag opdager de at Dumbo har et skjult talent: han kan nemlig flyve!

Disney’s gyldne periode

Sidst i 30′erne og først i 40′erne lavede Disney fem tegnefilm. Snehvide, Pinocchio, Fantasia, Bambi og Dumbo. Animatorerne betegner Dumbo som den tegnefilm der går mest i følelserne, og det vil jeg give dem ret i, for man føler i den grad med Dumbo, når han bliver tvunget igennem hårde ting i cirkus, og samtidig har fået sin mor spærret inde som “den gale elefant”. Der opstår dystre følelser når dyr bliver behandlet dårligt, og med en parallel til menneskeverdenen kan man også mærke den stærke ensomhedsfølelse der opstår ved mobning.

Mere karikatur end realisme

Det bedste plot og den bedste forløsning, synes jeg imidlertid ikke Dumbo har. Der er milevidt til det helt fantastiske og spændende plot i Snehvide, og samtidig er detaljerne og lyset i Pinocchio, Bambi og Snehvide bare flottere og mere interessante. Disneys tegnere fortæller også i ekstramaterialet, at Dumbo mere blev tegnet som en karrikatur, en slags lang udgave af Silly Symphonie, modsat Bambi hvor man forsøgte at gøre dyr, omgivelser og lys så realistisk som muligt. Bambi tog også 9 år at lave, og det havde man nok ikke råd til med Dumbo.

Kedelige surrealistiske lyserøde elefanter

I “Dumbo” bruges der ganske lang tid på surrealistiske scener om lyserøde elefanter, hvor man til tider bliver slået helt ud af historien, og mere er hensat til en oplevelsesfilm som Fantasia. Samtidig må man huske på, at Dumbo ikke kan tale, og selv om Disneys tegnere har været geniale til at tegne Dumbo’s følelser, bliver musen Timothy’s enetale også lidt monoton i længden.

Romantisk musik

Musikken er til gengæld sød og romantisk, og præcis samme stil som sætter os i det bedste julehumør når Disneys Juleshow løber over skærmen juleaftensdag. Samtidig er tegningerne rigtig fine og støjfri efter digital restaurering.

Vurdering

“Dumbo” er en sød tegnefilm, som man selvfølgelig skal have set i sin barndom. Med med den flotte standard som Disney sætter i dag med tegnefilmen “Prinsessen og Frøen” og computeranimationerne “Op” og “Bolt”, tror jeg nu at de større børn vil kede sig lidt over den langsommelige handling. “Dumbo” er jo trods alt også 70 år gammel.

“Dumbo”

• Lyd: Dansk / norsk / engelsk
• Tekst: Dansk / norsk / engelsk

Ekstramateriale

• Musens historie
• Sådan blev Dumbo til (både et moderne tilbageblik, samt Walt Disney’s egen præsentation)
• Dumbo’s magi: karusellen

Mere om “Dumbo”:

Disneyslottet

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Dumbo