En sand historie om en velhavende familie, der tager en hjemløs dreng til sig. Et tankevækkende oplæg til en film, som man ikke har formået at udnytte til fulde. Det kommer til at ligne noget vi har set før.

”The Blind Side”

Instruktør: John Lee Hancock

Genre: Drama

Land: USA

Distributør:Sandrew Metronome

Premieredato: 6. maj 2010

Anmeldt af Mette Bach

Leigh Anne (Sandra Bullock) og Sean (Tim McGraw) er velhavende, har to børn og mangler intet. Leigh Anne styrer på egen hånd familien, og det er også hende, der tager beslutningen om at lade den unge, hjemløse afroamerikaner ”Big Mike” (Quinton Aaron) bo hos dem. Leigh Anne tager ”Big Mike” under sine vinger, hjælper ham med skole og får ham i gang med amerikansk fodbold. ”Big Mikes” talent gror sammen med spørgsmålet om, om det var tilfældigt, at familien tog sig så godt af ”Big Mike”.

En sand historie

”The blind side” bygger over en sand historie om den fortabte, der på forunderlig vis bliver ”reddet”. En smuk fortælling i sig selv om næstekærligheden. Men manuskriptforfatterne og instruktøren John Lee Hancock har ikke formået at få det bedste ud af det de havde at gøre med og har ikke give den det rigtige filmiske touch, hvor der skabes spænding og seerne bliver grebet. ”Titanic” og ”Der Untergang” er nogle ud af mange tilfælde hvor forvandlingen fra virkelig handlig til film er lykkedes godt. ”The blind side” nærmer sig dem ikke.

Drama i kendte amerikanske klæder

Der bliver desværre produceret så mange amerikanske film, der ikke har noget dybere budskab og som kun er underholdning i de to timer filmen varer. ”The blind side” kommer med sit brug af humor og klicher af livet i forskellige amerikanske samfundslag, let til at ligne noget vi har set før. Og hvis det ikke havde været fordi den bygger på en sand begivenhed, var der intet specielt over den. Genren bliver kaldt for drama, men hvor meget drama der egentligt var, kan jo altid diskuteres.

Vurdering

”The blind side” er et drama med meget lidt drama. Jeg sad hverken på det yderste af sædet i spænding eller med tårer i øjenkrogen. Historien var sød, og jeg kedede mig ikke, men alligevel manglede jeg noget til at blive ”blown away”. Sandra Bullock har vundet mange velfortjente priser blandt andet en oscar for sin rolle som Leigh Anne, og det var en fornøjelse at se hvordan hun kunne ramme rollens arrogante facon på en troværdig måde. ”The blind side” er to timer og otte minutters underholdning, men ikke mere.

- Hvad synes du om “The Blind Side”?

Maria, 16 år, Slangerup

En utrolig rørende historie om næstekærlighed. Sandra Bullocks præstation er virkelig fantastisk, og jeg elsker hendes rolle. Mike er simpelthen for dejlig, man kan ikke lade være med at have ondt af ham, og da Leigh Anne (Sandra Bullock) tilbyder ham at overnatte på sofaen, får man en klump i halsen. Jeg kan specielt godt lide en scene hvor fodboldtræneren siger at Mike er helt håbløs, og Leigh Anne så siger til Mike, at fodboldholdet er hans familie og at han skal passe på sin familie. Da han så prøver igen, er han vildt god. Elsker udtrykket på trænerens ansigt. Og lillebroderen er simpelthen også for dejlig og sød. Jeg måtte også lige knibe en tåre undervejs. Virkelig smuk film.

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: The Blind Side

Den uforberedte kærlighed spirer mens sorg er ved at ødelægge en familie, der allerede er faldet fra hinanden. Twilight-stjerne Robert Pattinton charmerer sig gennem filmen, der byder på meget mere end det forventede. Den får dig til at tænke. Til at sætte spørgsmålstegn. Problemer opstår som nye bliver løst alt imens det ingen forventede er lige i hælene på dem.

”Remember Me”

Instruktør: Allen Coulter

Genre: Romantisk Drama

Land: USA

Distributør:Nordisk Film

Premieredato: 8. april 2010

Anmeldt af Mette Bach

Tyler (Robert Pattinson) lever et rodløst liv, da han begynder at snakke med Ally Craig (Emilie da Ravin), der om nogen forstår de sorger, som Tyler kæmper med. Ikke nok med at han lider under broderens pludselige død; Tyler kan se hvad den dominerende far, hvis forhold til børnene er næsten ikke-eksisterende, gør ved lillesøsteren Caroline (Ruby Jerins) som han elsker mere end noget andet. Tyler finder sig selv i en kærlighed han aldrig havde forestillet sig, men da det hele ser lyst ud begynder sandheder om det ikke tilfældige møde at komme frem.

Det ikke-klassiske amerikanske kærlighedsdrama

Den minder om noget vi har set før. Om det typiske amerikanske kærlighedsdrama, hvor den umulige kærlighed blomstrer, problemer opstår – dramaet opstår, inden det hele ender lykkelig til slut. Men filmen er ikke hvad man skulle tro. Den har meget mere at byde på, formår at bringe mange følelser, tanker og overvejelser frem, som kærlighedsdramaer sjældent gør. Tabet, savnet, den onde cirkel af sorg, der er svær at bryde. Et helt igennem gribende søskendeforhold. Håbet, sejren, nederlaget, kærligheden. Dét, livet egentlig handler om.

Men filmen er ikke hvad man skulle tro. Den har meget mere at byde på, formår at bringe mange følelser, tanker og overvejelser frem, som kærlighedsdramaer sjældent gør. Tabet, savnet, den onde cirkel af sorg, der er svær at bryde.

Vampyr i nye klæder

Robert Pattinson har været stor ”reklame” for filmen, hvilket tydeligt kan se i biografsalen fuld af teenagetøser. Hans rolle som den afsides fyr der er svær at finde ud af, er unik i sig selv, og Robert gør et fantastisk job. Det er dejligt at se ham i en anden rolle end Twilight-vampyren Edward. Den blot 11-årlige Rudy Jerins, som spiller den, på sin egen måde, coole lillesøster, leverer også varen til fulde og får dig både til at trække på smilebåndet og fælde en tåre.

Vurdering

Historien, der er en blanding af familiedrama og kærlighedsdrama, er så meget mere end det. Slutningen på filmen kommer så uventet, men alligevel spørger man bagefter sig selv, hvorfor man ikke havde regnet det ud noget før. Filmen er for mere end kun teenagepiger, voksne kan sagtens være med! Fortællingen er gribende, skuespillerne yder deres bedste. Filmen forsvinder ikke fra tankerne bagefter, den sætter så mange tanker i gang. ”Remember me” er den bedste film jeg har set længe.

Mere “Remember Me”:

Remember Me på Facebook

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Remember Me

En 14-årig pige bliver myrdet og familien leder ihærdigt efter hendes morder, mens hun hjælper dem fra stedet mellem Jorden og Paradis. ”The lovely bones” er en gribende film om håbet, døden og kampen på at få så meget som muligt tilbage, af det der er for evigt væk. Bliv revet med i spændingen i den virkelige verden og drøm med i det hinsides.

”The Lovely Bones”

Instruktør: Peter Jackson

Genre: Drama / Thriller / Fantasy

Land: USA

Distributør: Uip.dk

Premieredato: 11. marts 2010

Anmeldt af Mette Bach

Susie Samon (Saoirse Ronan) er 14 år, da hun bliver dræbt. Hun efterlader sig intet lig, ingen morder, ingen spor. Den lykkelige familie krakelerer, da Susies far (Mark Wahlberg)selv begynder at lede efter morderen. Med fra sidelinjen følger Susie dem, hun er nemlig ikke kommet i himmelen endnu, men bevæger sig i ”the in between”. Morderen er tættere på, end de tror, men hvad gør man, når man ikke har nogen beviser?

Fra bog til film

”The Lovely Bones” er en filmatisering af Alice Sebolds roman fra 2002 af samme navn. Men at dele af historien udformer sig i fantastiske fantasiomgivelser et sted mellem himmelen og Jorden har været et problem da bog skulle blive til film. Ikke desto mindre er det lykkedes dem godt at blande det animerede fiktive med den jordiske verden, hvor den anden halvdel af historien udspiller sig.

Nogle af rollerne i filmen må være særligt svære at spille, men både den blot 15-årige Saoirse Ronan, en skærmende Stanley Tucci, som gør sig ud som barbarisk morder, og Susies humoristiske mormor spillet af Susan Sarandon giver hver af rollerne personlighed og gør dem overbevisende.

Den eventyrlige verden fik mig et øjeblik helt til at glæde mig til at jeg kommer dertil, mens virkelighedens verden gav mig gåsehud …

Blodig virkelighed og magisk eventyr

Filmen er ikke som noget andet jeg har set. Det virker som en blanding af gyser, spændende drama og eventyr. Balancen mellem Susies verden og vores verden har en afgørende rolle i filmen og kunne være endt galt, men blev i stedet vendt til det magiske mod det skrækkelige. ”The in between” var som at se Adam og Eva i Edens Have bare med kæmpe skibe i flasker.

Vurdering

Mine forventninger til filmen blev indfriet. At himmeriget nogle steder kunne virke lidt for urealistisk og fantacy-agtig var eneste negative ting. Skuespillerne gjorde det fantastisk og linjen mellem det overtroiske ”in between” og Jorden lå nøje og helt perfekt. Den eventyrlige verden fik mig et øjeblik helt til at glæde mig til at jeg kommer dertil, mens virkelighedens verden gav mig gåsehud, fik mig til at flyve op af sædet og sidder på kanten af med knugede hænder af spænding.

”The lovely bones” var gribende helt fra start og helt til slut. Steder sad jeg måbende og kunne ikke tænke andet end WOW!

- Hvad synes du om “THE LOVELY BONES”?

Michelle, 15 år, Hammel

Jeg må indrømme jeg blev virkelig overrasket over filmen. Når man sådan får af vide, filmen handler om døden, himlen og hvad der sker efter døden, så har film det lidt med at overdrive så det bliver for urealistisk. Denne her film er virkelig anderledes. Filmen har simpelthen et strejf af det hele. Drama, spænding, sammenhold, kærlighed og ikke mindst udholdenhed. En spændende film der helt sikkert er værd at tage ind og se. En utrolig opvækkende film, der får en til at tænkte på, at man skal huske og leve livet før det er for sent. Sådan blev det desværre ikke for Susie Salmon og alle de andre ofre der led under denne frygtelige mands klør.

Sofie, 16 år, Smørum

”Den er meget god, rørende og barsk. Man fik i hvert fald grædt ud..”  Var det første min veninde sagde, da vi gik ud af biografen. Det er en helt enestående og fantastisk film. Der spilles på alle følelserne, jeg græd med familien og var bange med Sussie. Man ser denne gode og stabile familie, der mister et barn. Det er på mange måder noget som kan ske for alle, noget som man ikke selv har magt over. Hvordan de reager og hvordan de kommer videre.
Familien kan hele tiden mærke Sussie, hun har ikke forladt dem. Det påvirker familien og gør at søsteren bliver dumdristig og modig, og hun våger sig ind i morderens hus for at finde beviser. Jeg levede mig virkelig ind i filmen. Selv virkede Sussies mellemverden som et rigtigt sted. Hvilket er fantastisk lavet.
Jeg vil give The Lovely Bones 5 stjerner. For det er en unik film, som gjorde stærkt indtryk på mig.

Peter, 40 år, København

Jeg var fuldstændig fascineret! Jeg plejer altid at kigge på uret i biografen, men selv om filmen varede 2 timer og 15 minutter, glemte jeg fuldstændig tid og sted. Nu er jeg selv vokset op i 70′erne, så det utrolig gennemførte tidsspring til 1973 tog mig med storm. Tøj, biler, tapet, legetøjet. Alt genkendte jeg. Samtidig er filmen fotograferet sindssygt flot, med et hav af nærbilleder, der skudt op på Falkoner Biografens 85 kvadratmeter store lærred, går lige i centralnervesystemet.

Så spændende, så fascinerende med en mellemstation mellem himmel og vores verden, og så fuldstændig myrekrybende afskyeligt, at se en børnemorder i aktion, uden at man kan gøre en pind. Filmen gjorde brug af intense stille scener, hvor ingen turde skramle det mindste med en slikpose, af frygt for at ødelægge oplevelsen for andre. Det har jeg aldrig oplevet i en biograf nogensinde.

Vi kom hele vejen rundt om en familie der var knust af sorg over et tabt barn. Bedste drama/thriller jeg har set i mange år.

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: The Lovely Bones

Komedie Med en rolleliste som sjældent set før giver “Valentine’s Day” forventninger. Filmen har kærlighed i lange baner og grin til at bløde det lidt op med. Men kærlighedsfnidderen bliver let sukkersød og med for mange stjerner i store roller kan det være svært at finde hoved og hale i det hele. Hollywood har satset for stort.

Anmeldt af Mette Bach

Det er årets kærligste dag. Valentine’s Day. I L.A. Californien følger vi forskellige par som på kryds og tværs kender hinanden eller kommer til det. Kommandør Kate Hazeltine (Julia Roberst), blomsterbudet Reed (Ashton Kutcher) og PR agent Kara (Jessica Biel) er blot mange af de personer, som vi følger, og hvis liv bliver forandret på denne ene Valentinsdag. Unge og gamle hjerter knuses og gamle og unge finder eller genfinder kærligheden på denne hjerternes dag.

Valentine’s Day in the Hollywood style

Romantik er der masser af, hvilket også ville have været skuffende hvis der ikke var. ”Valentine’s Day” indeholder den klassiske Hollywood kærlighed, leveret i alle aldre, begge køn og forskellige situationer. Nogle overraskende, andre let gennemskuelige. På mange måde minder ” Valentine’s Day” om så mange andre romantiske komedier. Der er sjove kommentarer, rørende øjeblikke og ulykkeligkærlighed som vi bruger filmen på at finde en løsning på.

Faret vild i stjernevrimlen

“Valentine’s Day” har en rolleliste med flere Hollywood stjerner end jeg tror jeg nogensinde har set før. Men alle stjernerne har en rolle i en historie, og når der er fyldt så mange store navne ind som alle skal have en rolle af betydning bliver der for meget at holde styr på. I starten før de forskellige personer og historier får en forbindelse er det let nok at kende dem fra hinanden, men til sidst bliver det forvirrende og svært at følge med. Der er alt for mange hovedpersoner – eller måske netop ikke rigtig nogen.

Vurdering

Rollelisten gav mig forventninger som filmen desværre ikke levede op til – netop på grund af den imponerende rolleliste. De fleste at skuespillerne gjorde et godt job, men det kolliderede i for meget sukkersød romantik, kendte scener og alt for mange tråde at holde styr på. Men jeg må alligevel erkende at jeg blev revet med i den tid filmen varede og kneb en lille tåre. Havde det ikke været fordi jeg var en smule imponeret af at se den ene store stjerne efter den anden, havde filmen ikke fået så mange stjerner.

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Valentines Day

Komedie Med Sarah Jessica Parker og Hugh Grant i hovedrollerne burde denne nye komedie være et hit. Men de falder igennem og det samme gør historien. Kærlighedsproblemerne er forudsigelige og handlingen og skuespillerne utroværdige.

”Did you hear about the Morgans?”

Instruktør: Marc Lawrence

Genre: Romantisk komedie

Land: USA

Distributør: Sony Pictures

Premieredato: 7. januar 2010

Anmeldt af Mette Bach

Det ifølge papirerne gifte, men i praksis separerede par Meryl (Sarah Jessica Parker) og Paul (Hugh Grant) Morgan bliver tilfældige vidner til et drab, og med morderen i hælene sendes de væk fra New Yorks kendte rammer for at komme i sikkerhed. I en lille by langt ude på landet tvinges parret sammen, og de kan ikke undgå at snakke sammen, som de har gjort det de sidste par år. Men det får konsekvenser, når både de gode såvel som dårlige minder genopfriskes.

Direkte fra Hollywood-samlebåndet

Amerikanske romantiske komedier findes der masser af, og mange af dem ligner hinanden. ”Did you hear about the Morgans” er så typisk for genren, at du ved blot at se traileren ved, hvad der sker hele vejen igennem. Den ødelagte kærlighed, som tvinges sammen og sættes på prøvelser. Med stjernerne Sarah Jessica Parker og Hugh Grant i hovedrollerne skulle man tro at den vage handling fik et pift, men Parker spiller ganske utroværdigt og på ingen måde overbevisende. Og Hugh Grant nærmer sig heller ikke topkarakterer.

Når storbyen møder bjørnen

Der er forskel på New Yorks trafikerede gader og ødemarkens bjørne. En forskel Meryl og Paul kommer til at støder ind i et par gange. Dette møde mellem to verdner er det, der bærer komedien – det sjove i filmen.
Den seriøse del af filmen, deres problemer på forskellig vis, er egentligt det der virker mest troværdigt trods at det egentligt er en komedie. Meryls længsel efter at få børn og Pauls ihærdige forsøg på at gøre alting godt igen. Her ligger skuespillerne det hjerte i rollerne som mangler mange gange.

Vurdering

Filmen var dybt skuffende. Der var ingen spænding, intet uventet. På tidspunkter ligefrem kedelig. Flere steder kom humoren frem, men det skinnede ikke nok igennem at det var en komedie. Historien var for velkendt, for forudsigelig og mange steder bl.a. med drabet der udløser det hele er historien ikke troværdig nok. Romantik og søde scener er der jo selvfølgelig, men antallet hvor de virker overbevisende er til at tælle på en hånd. ”Did you hear about the Morgans” er ok, men intet mere end det.

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Did you hear about the Morgans

New Moon Premiere: Den fortryllende kærlighedshistorie fortsætter. Nye kræfter, nye farer, ny kærlighed, ny spænding. Store følelser er på spil, når tryllestøvet endnu engang bliver drysset ned over vampyrer, mennesker og denne gang også ulve. Lad dig rive med, lad dig fortrylles ind i universet. Lad ”New Moon” blive dit næste biografmål.

”New Moon”

Instruktør: Chris Weitz

Genre: Romantisk drama

Land: USA

Distributør: Nordisk Film

Premieredato: 20. november 2009

Anmeldt af Mette Bach

Da Bellas (Kristen Stewart) store kærlighed, vampyren Edward (Robert Pattinson), forlader hende med ordene ”I don’t want you”, falder Bellas verden fra hinanden.

Ved et tilfælde opdager hun en måde til at nå tættere på Edward og for at blive i hans nærvær, opsøger Bella barndomsvennen Jacob. Skønt hun føler sig tryg i hans selskab, pines Jacob (Taylor Lautner) af en stor hemmelighed, og da Bellas mørke fortid dukker op møde deres to verdner. Et møde der kan ændre alting.

Magien fortsætter

”Twilight” tog verden med storm, og ”New Moon” havde meget at leve op til. Hvor ”Twilight” fortæller om at den umulige kærlighed lykkes, gør ”New Moon” det modsatte. Mørket sætter ind. I den dunkleste hjertesorg mærker vi kærlighedens enorme kræfter. Og vi mærker, hvordan solstråler langsomt kan trænge ned til dette mørke sted. Vi møder nye væsner og gamle farer, og med tankerne ledt mod Romeo og Julie fra start, er man sikker på ikke at gå glip at en kærlighedshistorie.

Spænding i varulvenes klør

Der er dømt action og scener for drengene, når varulvene går til angreb. Som en yderst vellykket animation sørger varulvene for spændingsscener, og når ulvene ikke længere er ulve, men varmhjertede drenge, bliver de noget for tøserne. Varulvene bekæmper problemer lige så meget, som nye problemer skabes på grund af dem. De giver ”New Moon” et nyt pift, og erstatter vellykket vampyrerne i deres fravær.

Vurdering

Jeg havde læst bogen bag filmen inden, og det ændrede min opfattelse af filmen. Filmen skal have kredit for gode unge skuespillerpræstationer og fængende øjeblikke med høj intensitet, men begynder man at grave dybere, viser forskellene mellem bog og film sig. Jeg kunne ikke lade være med at ærgre mig over alle de ting, de sprang så hurtigt over eller undlod, selvom jeg ved, det er nødvendigt for filmatiseringer.

Men især bestemte kærlighedsscener manglede jeg intensiteten af – noget der kunne have løftet filmen et niveau op. Det skal så siges, at jeg synes, varulvene og vampyrklanen Volturi ramte godt. Så har du læst bogen, vil du nok blive lidt skuffet, hvis ikke, vil du se en fængende film med spænding og kærlighed!

Læs også anmeldelsen af ekstramaterialet på “New Moon – 2 disc special edition DVD”

- Hvad synes du om “New Moon”?

Peter, 40 år, København

Selvfølgelig er “New Moon” teenagepigernes univers, men det var skægt at sidde med til forpremieren. Der blev klappet, hujet, buh’et, grinet, og ikke mindst sukket højlydt. Specielt da Jacob Black krængede sin trøje over hovedet, og flashede sin veltrænede, muskuløse overkrop, så den fyldte alle 85 kvadratmeter lærred i Falkoner biografen!

Personligt synes jeg kærlighedsscenerne er trukket ud i det uendelige, og at der mangler spænding i historien, men for én som ikke har læst bøgerne, var “New Moon” slet ikke så forudsigelig som “Twilight” – og det var rigtig positivt. Og Jacob Black der lige kan løfte et par cross-maskiner ned fra Bella’s pick-up, som om det var sofapuder, er da en både sejere og en bedre ven (kæreste?), end vattede Edward (Uh av, den får jeg nok hug for).

Men ikke alle piger er til Edward eller Jacob, for da Bellas far endelig kom på, og stille sagde én af sine selvironiske morsomheder til Bella, hviskede pigen (i starten af 20′erne) ved siden af mig til sin veninde:
“Ham snupper jeg!”

Mere om “Twilight” og “New Moon”:

Mens vi venter på “New Moon”
Endelig kom ekstramaterialet til “Twilight”
Anmeldelse af “Twilight”
Fortællingen.dk’s anmeldelse af “Nymåne”

Hvor mange stjerner vil du give “New Moon”?

[ratings]

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: New Moon

New Moon Premiere: “Twilight” løftede mig op i højder, jeg aldrig før havde været, gav mig hjertebanken og våde øjne. Bogen – og filmen. Nu står filmatiseringen af efterfølgeren “New Moon” for døren, og er man grebet af “Twilight”-universet tæller man hvert et åndedrag og hjerteslag indtil den 20.. De der har læst bogen ved, hvad der vil ske, men det gør ikke spændingen mindre. Tværtimod.

Af Mette Bach, Ungdomsredaktionen

I 2005 tog Stephenie Meyers bestseller roman “Twilight” (Tusmørke) verden med storm. Og i 2009 kom filmatiseringen efter udgivelsen af bogens tre efterfølgere, der også alle blev internationale bestsellere.

Kærlighedshistorien mellem menneskepigen Bella og vampyren Edward har åbnet et helt nyt univers, der har slået rod i mange pigehjerter verden over. Den umulige kærlighed, den ikke-eksisterende verden, det umenneskelige. Det bliver alt sammen muligt!

Vampyrerne eksisterer og kærligheden får det afgørende ord. En kærlighed, der er så stærk, at vi “Twilight”-fortabte piger ikke ville have noget imod, at den eneste ene var en vampyr, der aldrig havde ønsket et menneskes blod så meget i hele dens eksistens.

En bid af det fortryllede univers

Twilight-universet gør til sammenligning vores verden grå. Vi har ingen vampyrer og varulve – vi kender til. Jeg tror alle, der er blevet grebet af bøgerne og filmen, og det univers Stephenie Meyer har skabt, kender til længslen efter den fantastiske verden, hver gang man ligger bogen fra sig, eller filmen slutter. Jeg ved ikke hvad det er, den gør ved mig, man det føles som magi, som et lille bid af det fortryllende paradis.

Velkommen til Jacob Black

Robert Pattinson og Kristen Stewart, der begge blev verdensstjerner og paparazzi-ofre fra den ene dag til den anden pga. Twilights enorme succes, får nu selskab af Taylor Lautner, der kun spillede en mindre rolle i “Twilight”. Taylor spiller indfødte Jacob Black, der tager Bella ind i varmen, efter Edward har forladt hende. Han er Bellas bedste ven, der viser sig at være en varulv – vampyrernes eneste fjende.

Bella og Edward slår op

I “New Moon” går den uovervindelige kærlighed mellem Bella og Edward itu, og ny kærlighed spirer i vampyrernes fraværd. Farer lurer om hvert et hjørne, mens Bella forsøger at lappe det dræbende tomme hul, der er efterladt hende. “New Moon”-bogen satte høj standart, og forventningerne til filmen er tårnhøje. Fans vil sidde og dømme hver en forskel fra bogen. Men det er nu, der bliver sat billeder på forestillingerne, vi havde i hovedet.

Det er NU universet fyldes med glimt, af det der kun er fantasi!

Det er NU “Twilight”-historien forsætter!

Det er NU “New Moon” kommer!

Mere om “Twilight” og “New Moon”:

Endelig kom ekstramaterialet til “Twilight”
Anmeldelse af “Twilight”
Se Dakota Fanning i spillefilmen “PUSH”
Fortællingen.dk’s anmeldelse af “Nymåne”

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Mens vi venter på “New Moon”

Ungdomsanmeldelse: Træd tilbage i tiden og ind i en ny verden, hvor du vil opleve magien når et øjeblik bliver foreviget. Magien der gemmer sig bag den fulde vold, kampen om mad på bordet og en uønsket voksende børnefolk. En autentisk historie om den barske virkelighed og fortryllelsens øjeblik.

Anmeldt af Mette Bach

Det er starten af 1900-tallet da vi lander i Sveriges arbejderkvarter.

Her møder vi arbejderkvinden Maria Larsson (Maria Heiskanen), der arbejder i dagens lyse og mørke timer, for at få mad på bordet til hendes mange børn. Da Maria finder et kamera hun for længe siden vandt i et lotteri åbnes en helt ny verden for hendes øjne.

Ved hjælp af fotografen Sebastian Pedersen (Jesper Christensen) kaldet ”Pif Paf Puf”, lærer hun magien, men det er ikke uden problemer fra hendes alkoholiserede mand Sigfrid (Mikael Persbrandt).

Det magiske øjeblik

”Maria Larssons evige øjeblik” er en historie man har hørt før, men skildringen af det barske miljø og magien ved fotograferingen gør filmen til noget enestående. Det er en fantastisk blanding af det oprigtige ved den barske vold, det hårde arbejde og Marias forsøg på at slå sit ufødte barn ihjel (som er blevet til ved voldtægt), og så det fortryllende som billedeuniverset giver. Maria bliver en anden kvinde når hun har kameraet i hænderne – en fri kvinde med drømme.

Den virkelige historie

”Maria Larssons evige øjeblik” bygger på en autentisk historie. Gennem interviews med Marias datter Maja, hvis øjne filmen skildres fra, og andre nulevende familiemedlemmer, er historien opstået.

I ekstramaterialet kan man se den sande historie om Maria og nogle af de fotos hun tog. Der er klip fra de interviews, der er lavet med blandt andre Maja, og vi får et andet indblik i hvordan den virkelige Maria var og hendes inspirerende historie. Man finder også interviews med instruktøren Jan Troell.

Vurdering

Den barske og fortryllende fortælling er hvert af de 132 minutter værd! Især Maria Heiskanen og Jesper Christensen levere et overbevisende stykke arbejde i de voldsomme, stædige, kærlige, drømmende og frustrerende karakterer.

Fotograferingen gør virkelig filmen til noget specielt og løfter den op. At filmen er autentisk synes jeg bare gør den endnu mere fascinerende og ekstramaterialets virkelige historie giver, op mod filmen, historien et ekstra lag. Du bliver revet med som det rene pif paf puf.

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: “Maria Larssons evige øjeblik”

Ungdomsanmeldelse: ”Simon og Malou” er en super sjov film om mødet mellem de absolutte modsætninger, der får et smugkig ind i et andet liv. Et smugkig, der kommer til at ændre begges tilværelse for altid. Et sted mellem karrieretoppen og babydrømme finder du dette umage par. Simon og Malou.

Anmeldt af Mette Bach

Den svenske advokat Malou (Tuva Novotny) flytter til København i håb om at blive partner i et advokatfirma.

Men i hendes nye lejlighed bor stadig den tidligere lejer Simon (Dejan Cukic), der kæmper med at få skrevet sin børnebog færdig. Med hjælp af charme og gode overtalelsesevner får Simon overtalt Malou, til at han må blive et par dage længere.

Efter et biluheld forlænges dette dog, og Malou må passe på en handikappet Simon, kæmpe på det nye job, holde sig på vande med sin forlovede i Sverige, alt mens alle hendes værdier bliver rusket godt og grundigt rundt.

Klassisk med tvist

”Simon og Malou” minder grundlæggende om så mange andre romantiske komedier – du ved hvad du kan forvente, og det får du. Den klassiske happy endning film med kærlighed, tilsat en god skefuld humor, men også en knivspids af flere nutidsrelevante emner, som giver filmen en smule mere dybde.

Romantisk komedie er to ord, som er dedikeret til hver sin halvdel af filmen. Starten, komedien, får biografsalen til at runge af latter, mens den sidste halvdel er for de knuste hjerter.

Superwoman

Malou repræsentere den moderne karrierekvinde, der skrotter børn for karriere og planlægger alting på forhånd. Hun lever karrieredrømmen fuldt ud, men når først alt for sent at stoppe op og spørge sig selv, hvad der egentligt gør hende lykkelig. Hendes karakter sætter spørgsmålstegn til de moderne kvinders kamp om at ligne mændene.

Vurdering

”Simon og Malou” er Danmarks svar på amerikanske tøsekomedier som ”The Proposal”, men kan ikke følge med. Mange scener bliver langtrukne og du sidder bare og venter på at noget nyt og overraskende kommer. Den ventetid varer hele filmen. ”Simon og Malou” kører efter det kendte komediemønster og du ved hele tiden hvad der i grove træk vil ske. Ingen spænding, nerver eller følelsesudbrud på nær nogle grin i starten.

Jeg vil kastes rundt uden at vide hvor jeg ender, men begge ben er solidt plantet på jorden hele vejen igennem filmen. Skuespillerne gør det ikke overbevisende nok til at du bliver trukket ind, og pulsen stiger ikke på et eneste tidspunkt. ”Simon og Malou” er en god film, ja, men underholder dig kun i de minutter den varer. Den er sjov, og det er en sød historie, men så heller ikke mere end det.

- Hvad synes du om “Simon & Malou”?

Camilla, 17 år, Dragør

Simon og Malou er en rigtig sød kærlighedsfilm. Jeg kan godt lide at den tager fat på nogle hverdagsemner som parforhold, børn og karriere, og jeg synes den skildrer følelserne på en rigtig god måde.
Samtidig er der hele vejen igennem en rigtig god, dansk humor. Simon er en rigtig klovn og man kan ikke andet end at grine af ham, når han spilder sin sædprøve på Malous støvler eller prøver at gemme hendes smadrede glas med natcreme.
Jeg synes handlingen er meget forudsigelig, der sker egentlig ikke ret meget. Alligevel synes jeg, den var værd at se, og jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt.

Peter, 39 år, København

Set-up’et med ”mand og kvinde er nødt til at bo sammen, på trods af kvindens modvilje” er for brugt fra amerikanske komedier. Replikkerne lød kunstigt som i Hamlet – lange pauser imellem. Det som skulle være komisk, blev trukket i pinligt langdrag. Simon der kommer til skade, burde have været krydderi, men blev filmens historie i en ½ time. Sumobrydningen gjorde at filmen var svær at tage alvorlig. Først det sidste kvarter blev der virkelig spillet igennem. Havde den sidste passion fyldt hele filmen kunne det være blevet rigtig godt. Nu blev det nærmest et mislykket forsøg på at efterligne ”Klovn”.

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Simon & Malou

Ungdomsanmeldelse: Stig om bord når turen i Disneys ”Op” fører dig gennem eventyr, venskaber og spænding. Du vil møde talende hunde, flyvende huse, glemte oplevelsesrejsende og glemte drømme.

Anmeldt af Mette Bach

78-årige Carl Fredericksen drager ud på sit livs eventyr for at fuldføre sin afdøde kones drøm.

Han får uønsket hjælp af den 8-årige friske spejderdreng Russell, som både finder en talende hund og kæmpefugl som han vil have med sig på rejsen mod Paradisvandfaldets top i Sydamerika. Men undervejs må de kæmpe mod uventede fjender og Carl må gøre op med sig selv hvad hans livs eventyr egentligt skal gå ud på.

Disneys nye charmetrold

”Op” er fyldt med spænding, sjov og eventyr som en rigtig Disney-film skal være. Den hjælpsomme Russell forsøger både at bekæmpe den onde besatte opdagelsesrejsende der uventet dukker op og vil stoppe Carl og Russell på deres mission, men hjælper også Carl til at få det smil frem der længe har været gemt væk. Russell er uden tvivl filmens stjerne; han er umådelig charmerende og sjov og fantastisk, op mod sin modsætning, den livløse Carl.

Eventyr i 3D

Som noget nyt kan filmen nu ses i 3D. Du får i biografen udleveret briller der vil forvandle filmens til et oplevelse ud over det sædvanlige. Billedet bliver levende og figurer og genstande er indimellem så tæt på at du er sikker på du kan røre dem hvis du strækker din arm frem. 3D effekten giver Russell runde kinder, flyvende genstande mere bevægelse og filmen en smagsprøve på det vi i fremtiden forhåbentligt vil se mere af.

Vurdering

”Op” er Disney når det er bedst. Computeranimeret og i 3D følger den med tidens udvikling og udnytter det så du kan se en film i (t)op-klasse. Fyldt med spænding, sjov og herlige figurer bliver du fløjet sikkert gennem stormvejr og skudsalver. Og på bedste Disney-manér ender vi trygt hjemme igen. ”Op” kan både få børn, unge og voksne til at grine, så ingen undskyldninger er ladt tilbage for ikke at gå i biffen. Tag 3D brillerne på, læn dig tilbage i sædet og lad eventyret begynde.

- Hvad synes du om “OP”?

Signe, 17 år, Århus

Selve historien var en anelse tynd, men 3D-billedet gjorde, at man fik en hel oplevelse ud af at gå i biografen – hele publikum dukkede sig et eller andet sted i filmen, fordi man flere gange troede, at der ville komme noget ud af lærredet. Der var mange replikker og hele scener, som var lige i øjet – jeg sad med en enorm klump i halsen, da Carls hus fløj væk, men samtidig var fuglen, den lille spejderdreng og Carl og Ellie som små så søde og sjove, at man ikke kunne gøre andet end at smile, så 3D-brillen løftede sig en smule. ”Op” er en film, som skal ses – både af små og store!

Peter, 39 år, København

Det er den rigtig gode og virkelighedstro humor, der gør “OP” til så god en oplevelse. Selv om filmen ser lidt ud til at være for mindre børn, er den lige så meget for voksne, for man identificerer sig med den gamle mand, Carl. Den ihærdige spejderknægt har man lyst til at stoppe en sok i munden på i begyndelsen, men der går ikke lang tid før man bare glæder sig til at han åbner munden, og siger endnu en morsomt ærlig replik. Filmen er meget rørende i starten. Jeg havde aldrig troet en animationsfilm kunne få mig følelsesmæssig berørt, men det lykkedes her. Imponerende, Disney. Et hit for både børn og voksne. SE DEN!

Camilla, 17 år, Dragør

Op var en meget mere gribende film end jeg havde forventet. Jeg synes den var rigtig sørgelig i starten. Jeg fik faktisk tårer i øjnene.
Filmen har en fantastisk humor, som bare rammer plet. Jeg grinede simpelthen så meget! Det var skønt! Det var så skægt med den onde hund med den lyse stemme. Jeg synes, filmen adskiller sig fra andre tegnefilm ved at have en personudvikling, der går lidt dybere end god og ond. Der var også rigtig mange detaljer i den, som fx et mærke i trøjen der stak op over kanten i nakken. Der er virkelig kælet for detaljerne i Op. Den er helt fantastisk!

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Disney/PIXAR’s “OP”