Sommerferie: Ungdomsanmelder Andrea Becker Hilgart kastede sig ud i et hårdt stykke sommerferiearbejde: At teste de mest populære italienske is i Italien

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart

Jeg har tilbragt 10 dage i min sommerferie i det sydlige Europa, nærmere betegnet Italien. Her har jeg udover trøffelkugler, creme catalana og tiramisu kastet mig over en anden italiensk specialitet; nemlig den italienske is. Jeg har her lavet en lille anmeldelse af dem, så du ved hvilke is du skal smage hvis du kommer forbi Italien.

Forskellen på italiensk og dansk is

Forskellen på dansk og italiensk is er, at isen i Italien for det meste er hjemmelavet og mere fedtfattig en dansk flødeis. Konsistensen er mere cremet og blød, lidt alla dansk softice/sorbet. Hvis valget stod mellem en klassisk dansk is, eller en fra Italien, ville jeg vælge isen fra Italien, også fordi at den er anderledes og der er flere forskellige smagsvarianter. De er også bedre tilberedt, og de fleste steder ligger de melon oven på isen hvis det er melon is, citroner hvis det er citronis osv. Og det gør den lidt mere spændene.

Top 8 af de is jeg har smagt:

1: Chokoladeis. En super skøn klassiker der kan fås alle steder. Cremet flødeis, som smager og har konsistens lidt som chokolademousse. Den smager helt perfekt og en sikker vinder hos alle is-elskere.

2: Banan-is. Rigtig god og sød is, som man næsten ikke kan få nok af. Den smager rigtig af banan og er perfekt til de mindre. Lækker konsistens og rigtig god til hvis man har lyst til noget sødt!

3: Pistacie-is. Den smager præcis som den skal af pistacie og det eneste der er galt med den er at den ikke er speciel forfriskende. Den er bedst som dessert og smager rigtig godt sammen med chokoladeis!

4: Frutti di bosco. Rigtig sød frugtis med forskellig frugtsmag, som jordbær, solbær, melon og meget andet. Den er rigtig god og frisk men efter min mening, en anelse for sød og ikke noget man skal have alt for meget af.

5: Citron-is. Dejlig forfriskende og syrlig, men lidt for kunstig i smagen; den minder lidt mere om citrusvaskemiddel. Men ellers er konsistensen dejlig og blød, og rigtig god til en varm sommerdag.

6: Cookie-is. En helt ny og lidt speciel is som smager en smule af cookies, med små stykker chocolate-chips i. Den ser meget indbydende ud og er tit tilberedt med små cookies oven på.
Den smager helt udmærket, men den kunne godt smage lidt mere af cookie og lidt mindre af vanilie og karamel .

7: Tiramisu-is: Blød og cremet og lidt karamelagtig i smagen. Den er lavet som en tiramisu, med kaffe og ladyfingers, men alligevel smager den ikke så meget af tiramisu som man skulle tro. Men god som dessert med en frisk frugtsorbet til.

8: Melon-is: Jeg plejer altid at få melon is og elsker det normalt, men her blev jeg skuffet! Den er meget sød og sommerlig og ser indbydende ud med sit ferskenfarvede ydre, men der hvor jeg fik den var den ALT for sød og kunstig. Jeg fik kun en kugle og jeg kunne ikke engang spise den hele. Det kan være at det bare var i dén bod, for som regel plejer den at smage dejligt.

Hvilken is er DIN favorit?

Er du også fuldstændig fjollet med italiensk is? Eller er du mere til Softice eller champagnebrus, sorbet eller måske hjemmelavet is? Fortæl alt om hvilken is der er sommerferiens bedste – og hvorfor?

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Vi tester italiensk is – i Italien

Ungdomsanmelder Andrea Becker Hilgart tog ind for at se “Nanny McPhee”.

”Nanny McPhee”

Instruktør: Susanna White

Genre: Komedie/ Familiefilm /Fantasy

Land: England

Distributør: United International Pictures

Premieredato: 10. juni 2010

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart

På en gård langt ude på landet i England bor en lille familie bestående af tre børn og en mor. Faderen er i krig, så moderen må klare det hele selv, det vil sige passe børnene og gården og forsørge familien skønt de ikke har så mange penge. Samtidig prøver hendes svoger konstant at få hende overtalt til at sælge gården og værst af alt, at gøre hele gården klar til fint besøg.

Børnenes rige fætter og kusine kommer nemlig og skal bo hos dem, da krigen er meget slem i London hvor de bor. Det starter ikke helt perfekt da fætteren og kusinen kommer en dag for tidligt og starter med at opføre sig næsvist over for de andre. Alt er noget rod og moderen er ved at få spat, da pludselig Nanny Mcphee dukker op og laver magiske mirakler…

Bedst i biografen

Det var en rigtig skøn film, med masser af fantasy og eventyr og der er rent faktisk ikke så meget at brokke sig over. Jeg vil bare sige det sådan at jeg er glad for at jeg så den i en biograf og at jeg havde købt slik, for ellers tror jeg at den havde kedet mig lidt. Altså, det er altid sjovest at se den sammen med nogen, men i det her tilfælde var det altså et stort plus! Men bortset fra det var det i det hele taget en god film, fuld af uforudsigelige overraskelser.

Ringe animeret

Der var nogle scener i filmen der var blevet animeret vildt dårligt. F.eks. et sted hvor en af grisene fløj igennem luften. Det så utroligt kunstigt ud, og det er det der gør at man mister interessen en smule. Det er nok også mest en film for børn i 7-11 års alderen og det kunne jeg også mærke da jeg trådte ind i biografen hvor de fleste børn var omkring de 9-10 år.Men du skal tage ind og se denne her film hvis du elsker fantasy og film med overraskelser!

- Hvad synes du om “Nanny McPhee”?

Sarah, 11 år, Birkerød

Jeg syntes at filmen var god og på nogle tidspunkter super sjov. Det var sjovt at se hvordan Nanny McPhee forandrede sig fra grim til smuk. Det bedste sted i filmen var til sidst hvor faren kom hjem fra krigen. Den var sjov fordi at de sagde nogle sjove ting. Jeg syntes ikke at skuespillerne var super gode, eller jo Nanny McPhee var okay, men de andre var ikke lige så gode. Jeg syntes ikke at de levet sig ligeså godt ind i deres roller som Nanny McPhee. Men det var en god film, måske mest til piger, jeg tror ikke at drenge vil syntes den var ligeså god og sjov som piger.

Peter, 40 år, København

Omgivelserne og ungerne i “Nanny McPhee” er rigtig søde, og elsker man dyr og film som “Babe – den kække gris”, vil man også elske “Nanny McPhee”. Der var utrolig meget hygge og varme i filmen som i “Børnene i Bulderby”, og den er afgjort for mindre børn, der er er langt fra teenageårene. Historien havde lidt Harry Potter-magi over sig, men plottet var meget rodet. Grunden til jeg ikke følte mig så underholdt, var at man havde glemt voksenhumoren, som de fleste børnefilmsproducenter ellers altid husker nu om dage. Da jeg gik ud af biografen, kunne jeg høre på en mor, at hun også syntes det havde været en lang affære at komme igennem, men hendes 8-årige søn sagde højlydt: “Den var go’!” og smilede helt op til ørerne.

Mere om “Nanny McPhee”:

Officiel side

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Nanny McPhee

Ungdomsanmeldelse: “Da jeg kom ud fra biografen var jeg mundlam! Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle sige, for filmen var bedre end god! Under filmen havde jeg både fået grineflip, og jeg havde siddet og grædt flere gange. Det var virkelig en film der fik sat gang i følelserne.”

”The Last Song”

Instruktør: Julie Ann Robinson

Genre: Ungdomsdrama

Land: USA

Distributør: Disney

Premieredato: 14. maj 2010

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart

Ronnie (Miley Cyrus) og hendes lillebror (Bobby Coleman) skal hen og bo hos deres far (Greg Kinnear) hele sommeren. Han bor i en lille strandby med masser af unge mennesker på Ronnies alder. Men da hun og lillebroderen ankommer, er det eneste faderen får fra Ronnie, et ondt blik. Hun er sur på ham fordi at han forlod hende og resten af familien for nogle år siden.

Ronnie får venner i byen og hun bliver lige så stille mere sød og hjælpsom. Hun går fra at være den iskolde ligeglade tøs, til en omsorgsfuld og sød pige. I byen møder hun også en dreng ved navn Will (Liam Hemsworth) som er lidt lun på hende, og det udvikler sig til at blive en sød sommerromance. De støtter hinanden i alt og fortæller hinanden hemmeligheder. Men Will har noget som han ikke har fortalt, og det samme har hendes far …

Bedre en god

Da jeg kom ud fra biografen var jeg mundlam! Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle sige, for filmen var bedre end god! Under filmen havde jeg både fået grineflip, og jeg havde siddet og grædt flere gange. Det var virkelig en film der fik sat gang i følelserne. Der var ikke et eneste tidspunkt hvor jeg kedede mig eller ikke kunne følge med, for de havde fået alt det med som jeg syntes skal være i en god film: den var utrolig sørgelig, men samtidig sjov og meget romantisk, med en lille bitte smule action. Men den her film er en pigefilm. Og en helt fantastisk en af slagsen. Jeg må sige at jeg endelig har fundet min (for tiden) ultimative yndlingsfilm!

Skuespillerne

Miley Cyrus som spiller Ronnie i filmen er en vildt god skuespiller, som samtidig har talent for at synge, og det udnytter de også i filmen. Jeg er vandt til at se hende som den super søde og sjove Miley Stewart i ”Hannah Montana”, men selvom hun ikke var vildt piget i denne her film, var hun fantastisk! Og Ronnies lillebror var godt nok også god til at spille. Og hendes far, og hendes kæreste … ja, jeg kan blive ved i en evighed med at remse op, for de spillede jo helt utroligt alle sammen. Det er altså sjældent at jeg ser en film hvor jeg overhovedet ikke kan give negativ kritik.

Kan sagtens ses af drenge

Selv om det var en pigefilm kan den sagtens ses af drenge. Jeg kender mange drenge som har været inde og se filmen og de syntes også at den var rigtig god. Det eneste kritik de kunne komme med var: ”De kysser lidt meget i den film”. Men alle der har set den har sagt, at den kan anbefales og det samme vil jeg sige! Det her er en film du ikke vil gå glip af, medmindre du hader film med dybe følelser og spænding!

6 stjerner — eller hvis jeg kunne: 20 stjerner!

- Hvad synes du om “The Last Song”?

Maria, 16 år, Slangerup

En sød historie om kærlighed, tilgivelse og sorg. Selvom den er rimelig forudsigelig i forhold til kærlighedsdelen, kom slutning total bag på mig. Jeg synes den er god til at afspejle hvordan det er at føle sig forladt af en af forældrene ved en skilsmisse. Will (Liam Hemsworth) er utrolig sød og han ved lige hvordan man skal behandle en pige. Jeg kunne specielt godt lide den scene hvor Ronnie (Miley Cyrus) er sur på ham, og han bar’ kysser hende. Det er simpelthen så sødt, og man sidder virkelig og ønsker at man selv kunne finde en fyr som ham. Selvom den lige mangler det sidste der får en til at tænke ”woaw”, kan det helt sikkert anbefales.

Sarah, 11 år, Birkerød

Jeg syntes at filmen er rigtig god, det er en rigtig tøsefilm og den er både sjov og sørgelig. Den sjov næsten hele vejen gennem filmen der er for eksempel et sted hvor Ronny (Miley Cyrus) og hendes kæreste Will sidder i bilen og synger, og det lyder bare så sjovt. Da jeg sad og så filmen, tænkte jeg med det samme, at den skal jeg bare have på DVD når den kommer. Skuespillerne er rigtig gode, og jeg kan godt lide Miley Cyrus, så den var bare super god.

Freja, 13 år, Nykøbing Falster

The Last Song var en af de slags film… Man så plakaten og tænkte: Kliché, kliché. Da man så sad i salen og så filmen, sprang det hele ud i hovedet på en! Gråd, latter, irritation… Alt følte man. Jeg, personligt, tuder for et godt ord, og priste mig lykkelig for vandfast eyeliner. Jeg er ikke specielt vild med Miley Cyrus. Hun er skabet og kan ikke spille, synes JEG. Men jeg må indrømme at jeg blev glædeligt overrasket over ”Ægtheden” af Ronnies følelser. Filmen minder alle der ser den, om at elske folk mens man har dem. Jeg tror dog ikke, at det er en af de film man ser flere gange.

Mette, 15 år, Hammel

”The last song” er ingen ’bliv glad’ film. Der er mange dybe triste problematikker – måske næsten for mange, som giver god anledning til at fælde en tåre eller fem. Historien er sød og det er ikke svært at sætte egne situationer man har oplevet eller frygter ind, hvilket gør den mere nærværende. Det gav virkelig stjerner hos mig. Miley gør sig bedst bag en mikrofon, flere gange falder hendes skuespil igennem og kommer ud utroværdigt. Filmen slutning bliver for meget for mig, den er alt for velkendt og skuespillerne rammer ikke plet. Alt i alt er den en god blanding af sjov og trist, dog med for mange mangler.

Peter, 40 år, København

Virkelig vellykket film for de yngre teenagepiger. Fantastisk fotograferet, virkelig godt skuespil: Miley Cyrus spiller igennem her, og viser en helt anden side end “Hannah Montana”. En smuk og sørgelig historie, som gav blanke øjne på et tidspunkt. Det her er virkelig kvalitet, og på ingen måde overfladisk, som man måske kunne have frygtet. Jeg var helt varm og glad bagefter, og nynnede titelnummeret hele vejen hjem fra biografen

Mere om “The Last Song”:

Officiel side

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: The Last Song

TOY STORY: TOY STORY 2 fra 1999 er blevet genudgivet i en specialudgave, som optakt til TOY STORY 3, der får premiere i biograferne til sommmer.

TOY STORY 2 – specialudgave

Genre: Animation

Produktionsår: 1999

Spilletid: 89 minutter

Distributør: Disney

Udgives: 20. april 2010

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart

Da Woody vil redde sin ven fra at blive solgt på et loppemarked går det galt, og det ender med at han selv ligger på bordet for ting der skal sælges. I det samme kommer en ond legetøjssamler forbi og opdager Woody, som er det eneste han mangler i sin ”Woody samling”, og da ikke han må købe ham, kidnapper han den i stedet. Woodys venner Buzz Lightyear, grisen Basse, dinosauren Rex og resten af flokken tager ud på et farefuldt eventyr og gør alt hvad de kan for at finde Woody og få ham bragt tilbage i sikkerhed, men i mellemtiden har Woody fået nye venner og er snart ikke så sikker på om han vil tilbage til sit gamle liv.

Flot animation

Animationen i filmen var super flot. Især legetøjet var rigtig godt lavet og der var så mange små detaljer. For eksempel de små ”dræber aber” var super sjove, da de er fra et spil jeg selv har spillet. Men der er dog et lille minus ved Anders, som er Woody og resten af flokkens ejer, som jeg syntes var knap så godt lavet. Han passede slet ikke ind i alt det andet. Men alt i alt var det rigtig flot lavet og super god animation.

Kedelig i starten

I starten var filmen ret kedelig og jeg sad tit og kiggede på hvor lang tid der var tilbage af den, men lige som en bog blev den mere spændene jo længere man kom ind i den. Grunden til det var, at det var en klar drengefilm, med alt det action. Ellers var det en sød historie om venskab og den mindede en smule om filmen Bolt.

Ekstramateriale

Selve TOY STORY 2 er jo en gammel film fra 1999, men er blevet udgivet med ny ekstramateriale med mere. Der er masser af ekstramateriale, men det er altså slet ikke noget at råbe hurra for. Det var faktisk ret kedeligt. Der var en ting det var sjov at se og det var om de nye figurer som de har lavet til TOY STORY 3. Ellers så var det mest om dem der har været med til at lave filmen, hvornår de startede med at vise interesse for computer animation og hvordan det var at lave filmen.

Andrea Becker Hilgart, 12 år

Vind TOY STORY 2

Løsning: Jessie

Vindere: Rasmus Jensen, Kbh. N, Henriette Bundesen, Odense C.

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: TOY STORY 2 – specialudgave

Animation (3D): Andrea Hilgart på 12 år har anmeldt Påskens animationsfilm fra Dreamworks “Sådan træner du din drage” – en rigtig positiv oplevelse.

”Sådan træner du din drage”

Instruktør: Chris Sanders, Dean DeBlois

Genre: Animation

Land: USA

Distributør: United International Pictures

Premieredato: 25. marts 2010

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart

Filmen handler om en ung viking ved navn Hikke, som bor på en ø som hans far styrer. Hikke drømmer om at blive dragedræber lige som alle de andre vikinger, men da Hikke hverken har evnen eller styrken til det, og kan ikke få sig selv til at gøre en drage fortræd, er han sendt i lære som smed i stedet, og han bliver betragtet som en svækling af alle øens beboere.

Angrebet på “Natteskygge”

Øen bliver ofte angrebet af drager som tager deres mad og bringer stor ødelæggelse med sig. Men en dag under et angreb går Hikke ud for at skyde efter en drage. Han skyder et net af sted ud i mørket, og han rammer en ”Natteskygge”. Den farligste af alle dragerne, og han ser den styrte ned i en skov. Dagen efter går han hen i skoven for at se om natteskyggen stadig skulle lægge der, og det gør den. Men i stedet for at dræbe dragen og bevise over for alle, og ikke mindst Astrid som er den smukkeste og dygtigste af alle dragedræber lærlingene, at han ikke er så ubrugelig, slipper han den sårede drage fri.

Dragen er såret og kan næsten ikke flyve, så den lander bag nogle klipper. Hikke går de efterfølgende dage ned for at se til dragen og det ender med at de bliver gode venner. Hikkes far beslutter at lade Hikke prøve sig som dragedræberlærling, og da ikke han vil skuffe sin far siger han ja.

En film med budskab

Sådan træner du din drage, har ikke kun en super god historie i sig, men også et godt budskab. I denne film, er det vikingerne der dræber dragerne og ødelægger deres levested og egentlig er det en stor fejltagelse, men i det virkelige liv er det jo menneskerne som dræber dyrene og ødelægger regnskovene, og det skal vi stoppe med, for det går kun ud over os selv. I filmen finder de bare ud af at leve med dragerne, og stoppe med at gøre dem fortræd – det kunne vi også lære noget af.

Gode effekter

Hvis man skal se denne film, så vil jeg klart anbefale alle at se den i 3D. Det er en rigtig fed oplevelse, at man næsten er en del af det univers. Jeg sad og havde det som om at det var mig der red på dragen, så det kildede helt i maven hver gang de fløj ned ad. Dreamworks som har lavet filmen, har virkelig fået fat i alle de gode detaljer som for eksempel da Hikke har sluppet dragen fri, og den kaster sig vredt over ham og da Hikke så går igen, er han så bange så han ikke kan stå på benene, så de bliver så slatne så han vælter. Hele filmen er fantastisk godt lavet og de har fået gode effekter med.

Ikke kun for drenge

Da jeg så traileren til filmen, troede jeg at det var en ren drenge-film, men der tog jeg fejl. Det er en hylende grinagtig film, med sjove kommentarer hele tiden: ”Så bryder ravnerok løs! Ja, i mine underbukser, det var godt jeg tog et ekstra par med.” Var bare en af de morsomme indskydelser. Men det hele var ikke kun morsomme sætninger og sjove scener, for der var både spænding og kærlighed med. En film for både piger og drenge. Filmen er virkelig vellykket og den er hverken kedelig, eller for voldelig, tværtimod en rigtig sød historie om venskab.

- Hvad synes du om “Sådan træner du din drage”?

Mikkel, 18 år, Birkerød

Det er utroligt som folkene fra Dreamworks kan blive ved med at spytte guldkorn ud. ”Sådan træner du din drage” er i sandhed en værdig arvtager til succeserne ”Shrek” og ”Madagascar” og hvad de ellers hedder alle sammen. Historien er original og har et spændende persongalleri, om end der ikke er blevet skabt nogen ny Scrat (egernet fra Ice Age red.). Graffikken er som et altid et kapitel for sig selv, og Dreamworks formår endnu engang at forbløffe med deres tekniske kunnen. Endnu flottere bliver det selvfølgelig når filmen ses i det famøse 3D format, som alle film i dag åbenbart vises i. ”Sådan træner du din drage” en virkelig god film der med garanti vil kunne underholde alle i familien med dens humor men også dybde . Et sikkert hit her i påsken.

Peter, 40 år, København

Skøn animation, hvor jeg virkelig faldt for seje Astrid. Når Hikke flyver rundt på natskygge oppe over skyerne, er der et eller andet helt fortryllende og romantisk, som næsten giver mig tårer i øjnene. Virkelig smukt. Robert Hansens stemme er dog den jeg mindst holder af – den er underlig hæs og bare ikke velegnet til voiceover. En dejlig animation, med en anderledes historie. Vikinger kan man aldrig få for mange af i Danmark.

Mere om “Sådan træner du din drage”:

Officiel side

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Sådan træner du din drage

Disney: Børnefilm skal allerhelst anmeldes af børn. Andrea på 12 år har taget anmeldertrøjen på endnu engang, og er taget i biografen for at se “Prinsessen og Frøen”.

”Prinsessen og frøen”

Instruktør: Clements & Musker

Genre: Tegnefilm

Land: USA

Distributør: Disney Pictures

Premieredato: 11. februar 2010

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart

Det hele begyndte den gang da Tiana og hendes veninde Charlotte var små og havde hver sin drøm.

Charlotte ville være Prinsesse og allerhelst blive det ved at kysse en fortryllet frø, mens Tiana ville starte en restaurant sammen med sin far, hvor de selv kreerede maden.

Tiana be’r Aftenstjernen om hjælp til at fuldføre hendes og faderens plan. Men skæbnen vil en anden vej, og da faderen dør, står Tiana med projektet i egne hænder, og må selv spare penge sammen til en restaurant.

En prins til byen

Da Tiana er blevet stor, arbejder hun stadig hårdt for at få penge nok. Hendes veninde Charlotte, som stadig søger efter den sande kærlighed (altså det vil sige ”Den sande prins”), finder ud af at en prins er kommet til byen og inviterer ham til fest.

Men ved et uheld render prinsen (prins Naveen) og hans tjener ind i Dr. Facilier (en ond voodoo-doktor) der tilbyder dem at vise deres fremtid, og den ser lys ud. Dr. Facilier tilbyder nemlig at give James sin hævn over prinsen, for alle de år i ydmygelse som han har haft. James er med på ideen og Dr. Facilier tryller prinsen om til en frø, og gør James til prinsen, ved at fylde en talisman med prinsens blod.

Den gode gamle historie

Charlotte holder fest på slottet, og Tiana er med til at lave godter. Til festen går Tiana op og ber endnu engang til aftenstjernen og pludselig ser hun en frø ved siden af sig. Det er prins Naveen og han kommer i tanke om at alle frøprinses fortryllelser ophævelse hvis en prinsesse kysset frøen, i den tro Tiana er en prinsesse. Tiana kysser frøen, men kun på den betingelse at han giver hende de penge hun skal bruge for at få råd til restauranten.
Og som i mange andre gode eventyr, kysser pigen frøen, men denne gang med lidt ændringer. For Naveen er stadig en frø og det samme er Tiana.

Mødet med Mamma Odie

Tiana og Naveen tager på en lang tur får at finde en der kan gøre dem til mennesker igen, og på deres tur møder de den jazz-elskende alligator Louis og den skøre ildflue Raymond ”Ray”, som hjælper dem på vej til ”Mamma Odie” som kan hæve fortryllelsen. Det er en lang og farlig rejse, og en masse, både ondt og godt sker dem.

En film med følelser

Det var en helt utrolig, fantastisk film, med humor, spænding, uhygge, sørgelige scener og kærlighed. Det er virkelig en film der sætter gang i følelserne: først er der spænding og man er helt koncentreret, det næste øjeblik har man grineflip, og det næste sidder man og stortuder. Det er altså en helt unik ting, at kunne lave sådan en film der kan få folk til det.

Noget af det mest fantastiske ved filmen er jo at den er håndtegnet. Der er simpelthen så mange fantastisk flotte detaljer med, og man kan slet ikke få nok. Der er hele tiden noget nyt at kigge på, så man keder sig aldrig. De har også fået nogle gode sange ind i filmen, så det er et ekstra plus!

Mest en pigefilm

Prinsessen og frøen er nok mest en pigefilm, men med ”piger” mener jeg i alle aldre. Både til helt små men også til voksne og gamle. Sådan en film som denne her bliver man aldrig for gammel til. Selv om at det er en pigefilm vil jeg anbefale alle der kan lide en god gammel klassiker at gå ind at se den, for den her film glemmer man ikke så hurtig!

- Hvad synes du om “Prinsessen og Frøen”?

Anne, 21 år, Odense

Det var en rigtig dejlig film, god gammel Disney-romantik, ligesom det skal være. Det er en godt tegnet film i den klassiske stil, og med mange rigtig gode og sjove karakterer, der passer godt til filmens univers, særligt er bipersonerne alligatoren og ildfluen Ray et dejligt par med deres naive humør. Især da det bliver klart, at ildfluen er forelsket i den klare aftenstjerne, er det et varmt og morsomt øjeblik.

Dog syndes jeg godt de kunne have gjort mere ud af skurken, Skyggemandens motiver og historie. Der er meget potentiale i ham som skurk, men han var lidt overfladisk beskrevet, desværre.

Alt i alt en god reminder om det vigtige i livet, her i en kold og stresset vintermåned.

Jeg vil give den 4 stjerner. Fordi det er en sød og hyggelig film, selv om den ikke gør lige så stort indtryk og f. eks. “Skønheden og Udyret” eller “Løvernes Konge”.

Karen, 15 år, Gram

Normalt bliver frøprinsen til en prins igen, når prinsessen kysser ham. Det gør han åbenbart ikke, når det er en servitrice, der kysser ham. Det var noget af en overraskelse at finde ud af, hvad der ville ske, hvis det ikke var prinsessen, der kyssede ham. En genial ide fra skaberne bag denne film!

Jeg synes ikke, der er noget at klage over. Det er en rigtig sød film, men ikke alt for sukkersød, hvilket er rart, da jeg i hvert fald ikke selv er den store fan af de sukkersøde kærlighedshistorier.

Ud over at være sød, er den også spændende. De to hovedpersoner møder mangt en fare og en masse både underlige, uhyggelige og sjove personer. Det er dog ikke kun spænding og sødme hele vejen igennem filmen, nej, der er skam også en masse sjov. Blandt andet fluen Raymond, der er forelsket i en stjerne, som han tror er en flue. Der er også mange flere eksempler, som jeg dog vil holde for mig selv, så ikke alt for meget bliver afsløret.

Min konklusion er, at det er en sød, spændende, sjov og lidt uhyggelig film. Så folkens, hvis i en dag intet har at lave så tag ind og se ”Prinsessen og frøen”.

Nanna, 12 år, Birkerød

Det var en virkelig dejlig og sød historie som man ikke kan andet end at holde af. Den klassiske historie om en prinsesse eller en helt normal pige der kysser en frø. Frøen bliver til en prins og de gifter sig og lever lykkeligt. I ”prinsessen og frøen” er denne søde historie med på en ny og lidt anderledes måde. For da pigen (Tiana) kysser den fortryllede frø (Prins Naveen) sker der dog en forandring, men det går den forkerte vej. Tiana og og Naveen bliver ikke gift men i stedet til frøer begge to. Og så drager de ud på et stort eventyr sammen, på jagten om at blive mennesker igen.
Det var en virkelig god film og jeg vil kunne anbefale den til børn i alle aldre. Og voksne ville også kunne få stor glæde af den. Jeg synes at det var dejligt at man i filmen både grinte da der skete noget sjovt, men også kunne græde når noget var sørgeligt og rigtig sødt.

Peter, 40 år, København

En rigtig sød historie i en film spækket med musik og sange – næsten en musical. Endelig er det også en Disney-film der kan ses af de allermindste: der er mere oplevelse end der er svær historie/plot,og så er der masser af synge med på.

Først fik USA en sort præsident, og nu er Disney så også begyndt at lave animationer om sortes jazz i New Orleans i 20′erne. Man kan godt mærke at der er en opblødning på vej. Skønt!

Der er ikke så meget voksenhumor i “Prinsessen og frøen” som der fx er i “BOLT”, men blot at sidde og kiggede på det betagede ansigt på den 6-årige pige jeg sad ved siden af, gjorde det hele biografturen værd.

Bemærk lige at “Prinsessen og Frøen” er en TEGNEFILM som i gamle dage – ikke en computeranimation.

Mere om “Prinsessen og frøen”:

Officiel side

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Prinsessen og frøen

Disneys Aladdin: Vi har denne gang bedt Andrea på 12 år om at anmelde den anden film i Aladdin-trilogien: “Jafar vender tilbage”.

Aladdin – Jafar vender tilbage

Genre: Tegnefilm

Produktionsår: 1994

Spilletid: 67 minutter

Distributør: Disney

Udgives: 12. januar 2010

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart

Aladdin er som altid ude og stjæle guld og brillanter fra de onde, og det lykkedes ham selvfølgelig at stjæle det og give det til de fattige. Derhjemme på paladset venter Jasmin spændt, for hendes far, sultanen, vil meddele Aladdin at han skal være sultanens storvesir. Samme dag kommer ånden Genie hjem fra en tur rundt om jorden.

En overraskelse

Men hvad ingen af dem ved er, at papegøjen Jago er vendt tilbage til Agrabah med ånden Jafar. Jago finder ud af at han ikke længere vil være Jafar´s slave, og smider derfor hans lampe i en dyb brønd. Derefter tager han tilbage til Aladdin – men der er han alt andet en ventet. Samtidig har de onde mænd som Aladdin stjal fra, fået fat i lampen med Jafar, og da både mændenes anfører og Jafar er interesseret i at få fat i Aladdin og gøre det af med ham, bliver de enige om at samarbejde, og de får presset Jago til at lokke Aladdin og Sultanen lige i fælden. Og så sker der ting og sager …

Om filmen

Filmen er nummer to i serien om Aladdin, og her har de blandet meget forskelligt i. I starten troede at jeg havde set filmen før, men jo længere jeg kom ind i filmen, jo mere ændrede jeg min mening. Jeg syntes at det er en god blanding fra nogle af de andre Aladdin film. Filmen tager 67 min så den er hverken for lang eller for kort. Den er super godt animeret med masser af fine detaljer som for eksempel rubin-blomsten i starten af filmen. Det er bare så dejligt når der er så små detaljer der virkelig bliver gjort noget ud af. I filmen er der også et par sange, og dem kan man ikke sige noget dårligt om. Det er nogle gode sange og de lyder godt.

Ynglings scener og detaljer

Min yndlingsscene var nok i starten, da Aladdin er ude og stjæle guld og ædelsten, for der er så mange flotte detaljer i, og der sker den ene spændende ting efter den anden. I denne her film er der egentlig ikke noget dårligt i, for det hele er bare så gennemført. Men der er nogle småting som jeg ikke er helt vild med, som for eksempel Jasmin – hun er smuk og synger godt, men hun er bare lidt for sukkersød hele tiden. “Jafar vender tilbage” er nok mest en tegnefilm for de mindre børn.

“Aladdin – Jafar vender tilbage”

• Lyd: Dansk / norsk / engelsk
•Tekst: Dansk / norsk / engelsk

• Spil: Pas på med hvad du ønsker dig
• Disneyleksikon: Ønsker rundt om i verden
• Disney sange

Mere om “Aladdin”:

Disneyslottet

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Aladdin – Jafar vender tilbage

Ungdomsanmeldelse: ”Hannah Montana – Filmen” er et moderne eventyr om en pop-prinsesse, der bliver jagtet af onde journalister og undervejs møder en gammel flamme, som viser hende, den verden hun voksede op i og nær havde glemt. Historien er lidt forudsigelig, men den gode stemning, en sød sommerromance og nogle festlige sange gør alligevel filmen til et hit for både de yngre og lidt ældre piger.

Anmeldt af Camilla Lærke Lærkesen

Miley Cyrus er en helt almindelig skolepige til hverdag, men når ingen ser det tager hun sin lange, lyse paryk og går på scenen som den mest populære ungdomspopstjerne.

Hendes to identiteter sikrer hende både et almindeligt ungdomsliv, og giver hende lov til at nyde stjernelivet.

Men da jetset-livet tager overhånd må Miley pludselig finde ud af hvem der betyder mest for hende – popstjernen Hannah Montana eller provinspigen Miley Cyrus.

Lige så sjov som tv-serien

”Hannah Montana – Filmen” er blot én i rækken af ungdomsfilm fra Disney, hvor musikken er i fokus. Vi har for eksempel set ”The Cheetah Girls”, ”Camp Rock” og ”High School Musical”, samt deres efterfølgere og tilhørende soundtracks.

Alligevel synes jeg denne film skiller sig ud. Der er ikke den samme alvor, som i så mange andre af Disneys ungdomsfilm, hvor det let kommer til at virke mislykket.

Det hemmelige dobbeltliv er tiltrækkende

Hvis man allerede kender til Hannah Montana, er det enormt sjovt, at komme tilbage til hendes barndomshjem og se hende som Miley på fuld tid. Det er sjovt at følge Mileys dobbeltliv, og alle de ting hun kommer ud for kan gå galt på en helt anden måde, end vi er vant til.

Hurra for Jackson

Det bedste ved filmen er, skuespillerne er de samme som i tv-serien. Humoren er også den samme. Jeg elsker de karakterer der er med: Jackson, Mileys storebror, er hysterisk morsom. Han kommer altid ud for nogle tilpas skøre ting, at det er hylende skægt uden at blive plat.

Hans ansigtsudtryk og mimik er genial, og hele hans attitude og hans replikker er intet mindre end geniale. I det hele taget har skuespillerne bedre flair for at gøre filmen mere sjov end plat, og de bevarer den lidt skøre stil, som tv-serien også har.

Bred underholdning

Det er ikke på nogen måde en film, der overrasker eller giver ny indsigt. Men selvom man godt kan fornemme, at målgruppen er nogle år yngre end jeg, så kan jeg sagtens nyde filmen, synge med på sangene og grine af de utrolige sjove scener der er undervejs.

Havde jeg været et par år yngre, havde den været et kæmpe hit, og jeg havde plaget mine forældre om at købe den til mig på dvd.

Vurdering

”Hannah Montana – Filmen” er en historie med temaer og en morale, som alle bevidst eller ubevidst kan sætte sig ind i. Præcis som eventyr helst skal være. Historien er lidt forudsigelig, men den gode stemning, en sød sommerromance og nogle festlige sange gør alligevel filmen til et hit for både de yngre og lidt ældre piger.

Før jeg tog ind og så filmen, havde jeg hørt mange delte meninger om den. Men da filmen sluttede, sad jeg med et stort smil og et begejstret ansigtsudtryk.

Så kan alle andre sige hvad de vil, men jeg er ikke vokset fra Hannah Montana! Hverken filmen eller tv-serien. Jeg synes den er både sjov og underholdende.

“Hannah Montana Filmen”

- Hvad synes du om “Hannah Montana – Filmen”?

Andrea, 11 år, Birkerød

Jeg syntes at filmen er rigtig god og virkelig underholdene.
Der er både sørgelige, sjove og romantiske scener, og det var rigtigt dejligt at se en film hvor man kan kombinere de ting uden at det bliver for meget, og uden det bliver for sukkersødt.
Jeg kan rigtig godt lide Hannah Montana/ Miley Cyrus i forvejen, og jeg ser tit serien i fjernsynet, så jeg syntes bare at det er endnu federe at der er blevet lavet en film med hende.
Det er nogle fantastiske sange der er med, og hver gang der kom en sang i filmen havde jeg bare lyst til at klappe, synge og danse med, (men det gjorde jeg dog ikke!). Skuespillet er rigtig godt og de synger og danser alle sammen godt, så jeg vil anbefale alle der kan lide god musik, godt skuespil, sjov og romantik at gå ind at se den!

Nanna, 11 år, Birkerød

Jeg synes at det var en god og spændende film.
Før jeg havde set filmen troede jeg at den mest var for yngre piger, men efter at have set filmen synes jeg at alle børn i alle aldre kan se den og få en god oplevelse ud af det. Der var mange smukke scener, og jeg synes at filmen var godt optaget, og skuespillerne spillede godt, så det var nemt at leve sig ind i filmen… Der var mange gode sange, der var lette at synge med på. Det var en god film og den kan jeg godt anbefale andre.

Sarah, 10 år, Birkerød

Jeg syntes filmen var rigtig god og spændende.
Det var en meget sød og romantisk historie, det var også nogen meget gode sange.
Skuespillerne var ret gode fordi de spillede rigtigt godt skuespil. Den sjoveste scene var der hvor Miley Cyrus byttede den stærke og milde salsasauce rundt da ham manden skulle smage igen. Filmen var bedre ind jeg havde forventet, fordi jeg havde forventet den var for lidt mindre børn. Sangene var også gode.

Mette, 14 år, Hammel

Har man fulgt med i “Hannah Montana”-serien bliver man bestem ikke skuffet over filmen! Den har alle de dejlige elementer fra Hannahs/Mileys to verdner. Vennerne, familien, fans og god humor. Filmen er spækket med sjove detaljer, især da Mileys bror Jackson falder med stigen ned i Bedstes bed – rungede latteren i biografsalen. I filmen er også masser af både nye og velkendte “Hannah Montana”-sange som fik mig til at rokke med fra sædet og ønske at jeg kunne skråle med på sangene. Men både på godt og ondt fjerner filmen sig ikke fra de klassiske Disneyrammer. Prinsen på den hvide hest, kærligheds problemer og en forudsigelig slutning.
Dog slutter man af med et smil på læberne og en tåre i øjenkrogen. For Hannah-fans er filmen et “must”, og for alle os andre, en god underholdende Disneyfilm med stort “D”!

Lær hoedown-throwdown-dansen

Musikken til “Hannah Montana – Filmen

Af Andrea Becker Hilgart, 11 år

Hannah Montana Soundtrack

Spilltid: 42 min. /18 numre

Genre: Filmmusik

Land: Danmark

Distributør: EMI

Release: 23. marts 2009

Hannah Montana er en Disney-sangerinde som spilles af Miley Cyrus.

I tv-serien “Hannah Montana” har Miley Stewart, som hun hedder i serien, et dobbelt liv. Uden for den normale hverdag, gemmer Miley Stewart nemlig på en hemmelighed.

Samtidig med at hun er en helt normal teenagepige, er hun også den meget kendte sangerinde Hannah Montana.

Nu har Miley Cyrus lige lavet en ny spillefilm der hedder “Hannah Montana – Filmen”, og i den er der masser af gode sange, som nu er samlet på en cd.

De tre bedste

Mine tre yndlingssange fra cd’en er “Hoedown throwdown”, “You´ll always find your way back home” og “The best of both worlds”. Det er tre virkelig gode numre og man får bare lyst til at begynde at danse og synge med. Hoedown throwdown er et rigtig country-nummer med gang i, og man ville bare ønske at man kunne sangen udenad med det samme, så man kan synge med.

Også mere stille numre

”You´ll always find your way back home”, er en lidt mere stille sang, men den er stadig rigtig god og der er en god rytme i. “The best of both worlds”, kender næsten alle da det er titelsangen fra serien. Det er en meget glad sang, og den ville kunne sætte gang i enhver klassefest!

Der er dog også sange der er mindre gode, og med nogle af dem, har man det som om at man har hørt melodien før.

Gæstesangere

Miley synger rigtig godt, og nogle af de sange hvor man virkelig kan høre hendes sangtalent, og talent for at skrive sange, er på: ”You´ll always find your way back home”, ”Let´s crazy”, ”Hoedown troedown” og ”Butterfly fly away”.

Men det er ikke kun Miley Cyrus der viser sine musiske talenter. Også Taylor Swift, Rascal Flatts, Steve Rushton og Mileys egen far, Billy Ray Cyrus, er med på cd ’en. Det er spændende med lidt variation.

Lidt sjovere hvis man har set filmen

Man behøves faktisk ikke at havde set filmen, for at synes cd´en er god, men det er nok lidt lettere at forstå sangene når man også har set filmen først. Sangene er rigtig gode i sig selv, men det er jo altid lidt sjovere at høre dem, når der også er video til.

Nok mest for piger

Cd´en er nok mest til piger, men hvis drenge kan lide “Hannah Montana – Filmen” er det nok også noget for dem.

Cd´en er specielt god hvis du kan lide lidt country og hip hop – jeg kan varmt anbefale den!

This post is from the danish photojournalism site: Kulturfoto.dk

Anmeldelse: Hannah Montana – Filmen