Gardehusarregimentet og den Kongelige Livgarde forestod i dag karetkørslen mellem Amalienborg og Christiansborg Slot i anledningen af Nytårskuren 2007. De indbudte var officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen samt repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner.
regn og frysende journalister
På trods af heldagsregn blev ceremonien gennemført som planlagt, og det var selvfølgelig heller ikke det store problem for de indbudte, som ”blot” skulle ind og trykke hånd med Dronningen, og have varm kaffe og hjemmebagte småkager.
Mere medlidenhed fik man med TV2’s frysende journalistaspiranter, der ikke kunne varme sig i Christiansborg Ridebanes Kongelige Stalde som Garderhusarregimentet, men med gennemblødte kondisko og tynde jeans var henvist til fortovet, hvor de vist havde glemt at de skulle stå 4-5 timer i regnen indtil der ”skete noget”.
af Peter Kock Henrichsen (peter@kulturfoto.dk)





Jeg har nogle gæster, som gerne vil se dronningen køre i guldkaret idag – men hvornår strater hun fra Borgen og hvilken rute ?
mvh Sonja